Faglærte og ufaglærte lever arbejdslivet farligere end Danmarks øvrige ansatte.

Blandt de 25 brancher med størst risiko for at blive ramt af en alvorlig arbejdsulykke er de 19 typiske 3F-brancher. Det viser en gennemgang af mere end 200.000 arbejdsulykker, som Fagbladet 3F står bag. 

Med 18 alvorlige arbejdsulykker om året pr. 1.000 fuldtidsansatte er tagdækkerbranchen Danmarks farligste - foran de øvrige byggefag, landbruget og sågar forsvaret. 

Peter Hasle, professor i arbejdsmiljø ved Aalborg Universitet, forklarer det høje antal ulykker blandt tagdækkerne med, at sikkerheden på en byggeplads ikke altid følger med byggeriets hastighed.

- Rækværket, du satte op i går, hjælper dig ikke i dag, så der skal hele tiden tænkes i ny sikkerhed. Det øger risikoen for, at sikkerheden ikke bliver ordnet, siger han.

Samtidig foregår meget af arbejdet højt over jorden, så ulykkerne er ofte alvorlige, når de ansatte falder fra stigen eller stilladset.

Se grafikken: Har du Danmarks farligste job

3F: Hæv bøderne

Souschef ved Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning, Kent J. Nielsen, mener, at det høje antal ulykker også skyldes, at det til tider kan betale sig at løbe en risiko i byggeriet.

- Eksempelvis ved chefen, at der kommer en dagbøde, hvis byggeriet forsinkes, mens ulykken ikke nødvendigvis rammer, fordi de ansatte løber hurtigt. Også akkordløn kan tilskynde til hurtighed frem for sikkerhed, siger han.

Arbejdsmiljøchef i Dansk Byggeri, Mette Møller Nielsen, fortæller, at organisationen i stigende grad rådgiver medlemmerne i planlægning for at undgå en forjaget byggeproces.

- Vi kan se, at hvis byggeriet er godt projekteret fra start, så undgår vi en række hovsa-løsninger, som gør projektet dyrere for entreprenøren og farligere for de ansatte. På den måde går sikkerhed og økonomi efter vores mening godt i spænd, siger hun.

Flemming Hansen, arbejdsmiljøkonsulent i 3F, er enig i, at nogle ulykker kan undgås med bedre planlægning. Men han tilføjer, at flere firmaer også spekulerer i dårlig sikkerhed for at presse prisen og vinde opgaverne:

- Så vi har brug for højere bøder til banditfirmaer og flere ansatte i Arbejdstilsynet til at kontrollere arbejdsmiljøet, siger han og foreslår, at chefen fremover skal på kursus i arbejdssikkerhed:

- I dag kan du købe to blå marmelade-bøtter, kalde dig murermester og have ansvaret for de ansattes liv og helbred. Det er useriøst, at samfundet ikke kræver af chefen, at han tager et sikkerhedskursus, siger han. 

Tilsynet skæres ned

Selvom 42.193 anmeldte en arbejdsulykke til Arbejdstilsynet i 2017 - antallet har ligget nogenlunde fast de seneste år - giver politikerne færre penge til at holde øje med sikkerheden på arbejdspladserne, viser et svar fra beskæftigelsesministeren til Folketinget.

På 10 år er bevillingerne til Arbejdstilsynet faldet med 126 millioner eller 23 procent, målt i 2018-priser.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) har ikke svaret på Fagbladet 3F’s henvendelse om, hvorfor politikerne sparer penge på Arbejdstilsynet, når antallet af ulykker ligger stabilt. Men i svaret til Folketinget skriver han, at indsatsen ikke kun afhænger af de økonomiske midler.

- Det handler også om den måde, man indretter tilsynsindsatsen på, sådan, at tilsynsindsatsen får størst mulig effekt, og vi kan få mere for pengene, skriver ministeren.

At besparelserne er uproblematiske, afviser Peter Hasle. Han mener, at færre penge giver færre ressourcer til blandt andet virksomhedsbesøg.

- Det bliver farligere at passe sit arbejde i Danmark, siger han.

For selvom virksomhederne ikke ønsker, at de ansatte kommer til skade på jobbet, så mener Peter Hasle, at det er vigtigt, at vi som samfund holder dem i ørerne.

- Virksomheder er ikke sat i verden for at sikre et godt arbejdsmiljø. De skal tjene penge på et byggeri eller en produktion. Og så kan de finde på at springe over, hvor gærdet er lavest, når det handler om sikkerhed, siger han.