Lene PetersenTEMA
Corona i Danmark
3F'erne har været hårdere ramt af ledighed under corona-krisen end andre faggrupper. Ledigheden falder kun langsomt, og det vil også begynde at sætte sig i langtidsledigheden, vurderer økonom i 3F.
Medlemmer af fagforeningen 3F har været hårdere ramt af ledighed på grund af corona-krisen end andre faggrupper. Det viser tal fra Danmarks Statistik.
Fra februar til juli steg ledigheden i 3F med godt 8.000 personer.
- Billedet er helt klart, at 3F’s medlemmer er hårdest ramt af corona-krisen på arbejdsmarkedet. Ikke bare i begyndelsen af krisen, men helt frem til nu, siger Jesper Grunnet-Lauridsen, økonom i 3F.
- Det gælder særligt de ansatte inden for service-, hotel- og restaurationsbranchen, hvor ledigheden steg til hele 16 procent under nedlukningen. Over de seneste måneder er ledigheden dog faldet meget i branchen, og den lå i juli på godt 13 procent. Men ledigheden er slet ikke nede på niveauet fra før krisen, understreger Jesper Grunnet-Lauridsen.
45.000 personer mistede jobbet
3F-økonomen har sammenlignet ledigheden under corona-krisen i de største a-kasser.
3F ligger i top med en stigning fra februar til juli på hele 3,5 procentpoint, så den nu ligger på 8,7.
Efter 3F har Krifa haft den næsthøjeste stigning, og derefter fagforbundet Metal. I a-kasser med mange offentligt ansatte er ledigheden ikke steget lige så meget. Se også grafikken nedenfor.
Ser man på Danmarks Statistiks ledighedstal for hele arbejdsmarkedet, steg ledigheden i krisens første seks måneder med knap 45.000 personer.
Falder kun langsomt
Ifølge Jesper Grunnet-Lauridsen vil august-tallene fra Danmarks Statistik formentlig vise et pænt fald i ledigheden.
- Men foreløbig ser det ud til, at ledigheden kun falder langsomt. Derfor kan man frygte, at der vil gå meget lang tid, før ledigheden i 3F er nede på samme niveau som før krisen. Også beskæftigelsesministeriet forventer, at der vil gå flere år, før vi er tilbage på niveauet fra før krisen, siger han.
- Vi kan også frygte, at stigningen efterhånden vil sætte sig som langtidsledighed hos en del af gruppen. Og det er noget rigtig skidt, for det har langsigtede konsekvenser, påpeger Jesper Grunnet-Lauridsen.
Siden sidst i marts og indtil 1. september har dagpengeperioden været sat i stå. Det betyder, at ingen ledige har brugt af deres dagpengeperiode på grund af krisen.
Men siden månedsskiftet er uret begyndt at tikke igen. Det har fået blandt andet brancheorganisationen Danske A-kasser til at advare om, at 9.000 ledige har mindre end et halvt års dagpenge tilbage.
Derfor vil deres dagpengeret udløbe de kommende måneder, hvis de ikke finder arbejde. Og dét i en tid, hvor arbejdsmarkedet stadig er corona-ramt og jobchancerne mindre.
