En pause er ved at blive noget, vi holder, hvis det ikke forstyrrer arbejdet.

I en rundspørge foretaget af Analyse Danmark blandt 3F’s medlemmer er 39 procent enige i, at de ofte arbejder i pauserne. Ifølge professor Helge Hvid fra Roskilde Universitet bliver pauser ikke længere prioriteret så højt som ens arbejdsopgaver.

- Tidligere så man i større omfang, at pauserne var hellige. Kulturen er mange steder blevet sådan, at arbejdstiden ikke længere er skemalagt og er mere fleksibel, men så er den enkelte mere ansvarlig for, at arbejdsopgaverne bliver løst, siger professor Helge Hvid, der forsker i arbejdsmiljø, og hvordan vi tidsregulerer vores arbejde.

- Det bekræfter, at vi lige nu ser en udvikling på arbejdsmarkedet, hvor gamle tidsstrukturer opløses, og grænserne mellem arbejde og fritid ophæves, det såkaldte grænseløse arbejde, forklarer professor Helge Hvid. Det er et fænomen, som mange forbinder med vidensarbejde, hvor akademikeren kan tage arbejdet med hjem.

- Men i virkeligheden er udviklingen nok mere markant blandt 3F’ere, fordi arbejdstiden traditionelt har været meget struktureret her, siger Helge Hvid.

På fabrikken møder de før for at tale sammen

Et eksempel er en fabrik med samlebåndsarbejde, hvor Helge Hvid har foretaget observationer. Her var arbejdspladsen tidligere meget traditionel med en fastlåst arbejdstid med faste pauser og faste arbejdsopgaver. Og hvis samlebåndet gik i stykker, tilkaldte man smedene, der kunne reparere båndet, og så var der tvungen pause.

Men udviklingen har betydet, at medarbejderne nu selv skal prøve at reparere samlebåndet, hvis det går i stå. Og hver eneste dag bliver det opgjort, hvad de har produceret, og hvor gode medarbejderne er til at optimere produktionen.

- Sker der et sammenbrud med samlebåndet, er der ikke længere nogen naturlig pause, tværtimod får man mere travlt, forklarer Helge Hvid og tilføjer, at der samtidig blev indført individuelle pauser, så produktionen aldrig stoppede.

På den konkrete fabrik betød fraværet af de fælles pauser, at medarbejdere i stedet begyndte at møde ind en halv time før arbejdets begyndelse for at have tid til at tale med hinanden.

- Og det er jo hverken rimeligt, eller noget man kan forvente af sine medarbejdere, siger Helge Hvid og påpeger, at der altså også er fordele ved det grænseløse arbejde: Det er mere varierende, det kan føles mere spændende at få mere ansvar, og man lærer mere end det, der umiddelbart ligger inden for ens arbejdsopgaver.

3F: Arbejdsdage med fuld hammer kræver en pause

I restaurationsbranchen fortæller 3F-medlemmer også, at de ofte arbejder i deres pauser.

Og det er typisk i en branche, hvor det i perioder vælter ind med turister og gæster, og indtjeningen skal sikres. Men pausen skal man undgå at kvitte, påpeger næstformand i gruppen for Privat Service, Hotel og Restauration, John Frederiksen.

- Vi har lange arbejdsdage med fuld hammer på, så i sidste ende gavner det alle at holde pause. Man kan præstere bedre bagefter, og det hjælper på humøret, så der ikke bliver skrig og skrål, og folk bliver stressede. Er der ikke tid til at holde pause, er det fordi, der er for få på arbejde, siger han.

LÆS MERE: Hver femte 3F’er: Ledelsen sviner os til

Professor: Kæmp for pausen

Ifølge professor Helge Hvid er pausen tid til genopladning, mental og fysisk, og uden pause er nedslidningen højere. Og så er der det sociale element, som er lige så vigtigt:

- Det er svært at hjælpe hinanden og være et godt team, hvis man ikke kender hinanden og ikke har en pause, hvor man kan tale om børnepasning eller fodbold.

Derfor råder han medarbejdere og arbejdsgivere til at kæmpe for pausen:

- Man skal arbejde for at få nogle rytmer i arbejdet, som alle er forpligtede over for. Man skal forsøge at fastholde fællespauser, men også en mulighed for, at man kan tage et kort break ved kaffemaskinen og lige tage en sludder. Det skal selvfølgelig tilpasses produktionen og den enkelte arbejdsplads, men i sidste ende vil det være til skade for både medarbejder og arbejdsgiver, hvis pausen forsvinder.