Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Det kan medføre meget alvorlige følgesygdomme og i værste tilfælde forkorte livet, hvis man ikke opdager det i tide. Mange går rundt med sukkersyge uden at vide det. Nu kan du teste din egen risiko.

Blodsukkeret kan måles meget simpelt og hurtigt med et prik i fingeren. Når man har diabetes, er blodsukkeret for højt. Det kan give alvorlige følgesygdomme, hvis det ikke bliver stabiliseret.
Arkiv/Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Man kan godt have type 2-diabetes uden at mærke det. Symptomerne på sygdommen er nemlig svage og udvikler sig langsomt over flere måneder eller år.

Diabetesforeningen skønner, at godt 400.000 danskere har eller er på vej til at få type 2-diabetes uden at vide det.

En stor del af dem kan være 3F’ere.

For sygdommen, der for mange er kendt som sukkersyge, rammer skævt. De med kortest uddannelse får i højere grad diabetes, og mænd får diagnosen oftere end kvinder.

Det viser en undersøgelse, der blev lavet for Sundhedsstyrelsen i 2020.

3F’ere bør være opmærksomme

Éns job kan i sig selv være med til at øge riskoen for at blive syg. Stillesiddende arbejde og stressende arbejde er nogle af de hyppigste årsager til sukkersyge.

Fordi de kortest uddannede oftere har usunde kostvaner og dyrker mindre motion, er de også i højere risiko for at udvikle type 2-diabetes. Overvægt er nemlig den væsentligste årsag til at få sygdommen.

Det forklarer Lise Tarnow, der er centerdirektør hos Steno Diabetes Center Sjælland.

- Hvis man ikke har fået sygdommen endnu, men er disponeret for det, så kan man nå at gøre noget og mindske risikoen, ved at ændre sin kost og motion, siger Lise Tarnow.

Faktisk vil nogen helt kunne undgå at skulle i insulinbehandling. Ligeledes er det vigtigt at opdage, hvis man allerede har fået diabetes, så man ikke udvikler følgesygdomme.

- For 30 år siden blev folk blinde af diabetes. Det kan vi forebygge i dag, men det kræver, at man opdager sygdommen og får hjælp og behandling, siger Lise Tarnow.

Test dig selv

I et samarbejde mellem 3F og Diabetesforeningen kan man gratis få vurderet sin risiko for, om man har type 2-diabetes eller er på vej til at udvikle det.

- Vi ved, at vores medlemmer er i risikogruppen, når det handler om type 2-diabetes, og at det kan påvirke dem på deres arbejdsplads, siger Tina Christensen, næstformand i 3F.

- Derfor håber vi, at så mange som muligt vil tage imod tilbuddet her.

Du skal svare på otte korte spørgsmål om dig selv og dine gener. Du finder spørgeskemaet her.

Hvis dine svar viser, at der kan være risiko for, at du har type-2 diabetes, får du tilbudt en gratis analyse af en mindre blodprøve. Blodprøven tager du selv derhjemme med et enkelt prik i fingeren.

Det kan du læse mere om her.

Følgesygdomme er slemme

Selvom blindhed i dag er en sjælden følgesygdom, så kan man udvikle nogle meget alvorlige sygdomme. Det kan være nyresygdomme, nervesygdomme og hjertekarsygdomme, der i værste tilfælde kan være dødelige.

- Jo længere man har haft ubehandlet diabetes, jo mere skade på organerne kan man have udviklet, siger Lise Tarnow.

Det er også en risiko, at blodsukkeret ikke er reguleret godt nok til, at man kan klare sine arbejdsopgaver og kan køre bil.

- Det forfærdelige ved ikke at opdage det i tide, er alt det, man kunne have forebygget, hvis man vidste det.