Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

9 ud af 10 medlemmer af 3F har ikke flirtet med en kollega inden for det seneste år. Det kan ellers øge arbejdsglæden, mener eksperter.

Flirteri på arbejdspladsen er godt for arbejdsglæden, mener eksperter. Men 3F'erne holder igen med den kærlige tone over for kollegaen.
Nikolai Linares/Ritzau Scanpix

Der bliver ikke sendt mange kække smil og forførende blikke mellem kolleger på landets byggepladser, gartnerier og restauranter.

For 3F’erne flirter ikke i arbejdstiden.

Det viser en meningsmåling, som Analyse Danmark har lavet for Fagbladet 3F.

Her svarer 9 ud af 10 medlemmer nej til at have flirtet med en kollega inden for det seneste år. 

At antallet af flirtende 3F’ere er så lavt, kommer som en overraskelse for relationsrådgiver Lasse Bauer.

- Det er naturligt at flirte - også på arbejdspladsen. Vi er tiltrukket af køn, lige meget om det er på jobbet eller ej, siger han.

Kønsopdelte brancher

Enkelte 3F’ere holder dog ikke igen med den kærlige tone over for kollegaen.

Blandt industri- og landbrugsmedarbejdere finder man flest flirtende kolleger, mens det er langt mindre sandsynligt at få en kæk bemærkning, hvis man arbejder på det offentlige område.

En af forklaringerne på de manglende lange blikke kan ifølge parterapeut Ingrid Ann Watson være, at mange af brancherne inden for 3F’s område er kønsopdelt.

- Der er ikke mange af det modsatte køn i deres fag. Hvis man eksempelvis ser på rengøringspersonalet, så går de ofte for sig selv eller sammen med andre af samme køn, siger hun.

Hun forventer, at det er langt mere udbredt at flirte på kontorarbejdspladser, hvor der er en større blanding af køn, og hvor man går tættere op af hinanden.

Politisk korrekt samfund

Det kan også være frygten for konsekvenserne, der afholder nogen fra at flirte, mener Lasse Bauer.

- Vi lever i et politisk korrekt samfund, hvor folk ikke er villige til at løbe en risiko ved at give kollegaen en bemærkning med på vejen. Der er en tendens til, at vi er blevet forsigtige og også overforsigtige, siger han.

Det er især risikoen for et dårligt renommé, som 3F’eren kan være bange for. Det gælder ikke, hvis man kun flirter med en enkelt, men hvis man flirter med flere, kan det gå ud over ens omdømme på jobbet, fortæller Ingrid Ann Watson.

- Konsekvensen kan være, at man ikke vil blive taget alvorligt, siger hun og forsætter:

- Og så kan det give problemer, hvis flirten ikke bliver gengældt, eller den ene part pludselig vil stoppe den. Det kan skabe en akavet stemning på arbejdspladsen, og der er en risiko for, at der kan komme chikane fra den, der mener, at det skal blive til mere end flirteri, siger Ingrid Ann Watson.

Krydderi på hverdagen

Men selvom 3F’erne holder flirten og kærligheden tilbage, er det ikke nødvendigvis en god ting.

For begge eksperter er enige om, at flirt på arbejdspladsen kan øge arbejdsglæden.

- Det giver energi at flirte, og det kan være et lyspunkt i et monotont arbejdsliv. Flirten er i sig selv uskyldig, så det handler om, at den ikke skal udvikle sig. Det er ganske naturligt, og der er mange, der synes, at det giver noget krydderi til hverdagen, siger Ingrid Ann Watson.