Ingen penge til nye sko. Nødvendig medicin, der må undværes. Konsekvent nej til børnenes bøn om is. Fravalg af de friske grøntsager. Nej til stævner, fodboldskole og ferie. Det er nogle af de afsavn, som 3F-medlemmer oplever, efter de er faldet ud af dagpengesystemet.

3F har i en onlineundersøgelse fået svar fra godt 300 medlemmer om konsekvenserne for dem og deres børn. De har alle mistet retten til dagpenge eller er i en periode faldet ud af dagpengesystemet siden 1. april 2013.

Stikprøven viser, at 3F’erne må foretage konsekvente fravalg for både dem selv og deres børn.

Nej til mad og medicin

I familier med hjemmeboende børn, som er cirka en tredjedel af de adspurgte, har 78 procent sparet på mad. Tre procent har fravalgt det.

Når det gælder tøj og personlig pleje, har 57 sparet på det. 40 procent har i situationer valgt det fra.

Samme tendens gør sig gældende for medicin og behandling: 48 procent af 3F’erne med hjemmeboende børn har sparet på det. 27 procent har i nogle tilfælde valgt det fra.

Halvdelen af de 300 3F’erne er efter dagpengeudfaldet kommet på kontanthjælp. 18 procent lever af deres ægtefælle eller samlevers indkomst. 12 procent er på sygedagpenge. Resten er eksempelvis på SU eller lever af lån og hjælp fra familien, viser stikprøven også.

Helt i tråd med tidligere undersøgelser

Meget tyder på, at tendenserne om afsavn og fravalg er meget holdbare i forhold til, hvad tidligere undersøgelser har vist. Det siger Morten Ejrnæs, der er sociolog og lektor på Aalborg Universitet.

- Det kommer ikke bag på mig, at mange af 3F’ere har sparet på de her ting, efter de er faldet ud af dagpengesystemet. Resultaterne er helt i overensstemmelse med en undersøgelse, vi lavede om virkningen af de nedsatte kontanthjælpsydelser i 2008-2009. Her var overraskelsen, at der er en meget stor forskel på at være på dagpenge og at være på kontanthjælp, forklarer Morten Ejrnæs. Han uddyber:

- De, der er i beskæftigelse eller på dagpenge, kan opretholde et “normalt liv”. Når vi spurgte de to grupper, om de havde været nødt til at spare på for eksempel mad og medicin, sagde stort set alle nej. Så dagpengeniveauet kan næsten friholde folk fra afsavn af basale goder. Men dét, der til gengæld gør den store forskel, er springet fra dagpenge til kontanthjælp. Her kommer niveauet for hvem, der må give afkald på for eksempel mad, tøj, medicin og tandlægebesøg, meget hurtigt op på 20-30 procent. Blandt dagpengemodtagere er der en betydeligt mindre del, der lider afsavn.

Men er det afsavn nogle gange at måtte vælge mad, medicin og tøj fra?

- Ja. Der er meget stor konsensus om, at alle i Danmark skal kunne spise tre måltider om dagen. Og alle skal kunne betale for medicin og at gå til tandlæge. Det er ting, som vi i almindelighed opfatter som helt nødvendige for at kunne deltage i det danske samfundsliv. Og det er altså her, folk må give afkald på nogle ting, når de går fra dagpenge til kontanthjælp, siger Morten Ejrnæs.

I 3F kommer det heller ikke bag på den socialpolitisk ansvarlige i 3F, Ellen K. Lykkegård, at stikprøven blandt medlemmerne giver meldinger om store fravalg:

- Det var desværre det, vi frygtede og advarede om, da man halverede dagpengeperioden. Nu har vi så fået syn for sagn. Og selvom det var forventeligt, så er det slemt at se konsekvenserne nu i tal og på skrift, siger hun.

For Ellen K. Lykkegård rammer det hårdest at se konsekvenserne for børnefamilierne. For eksempel at 55 procent af de voksne med børn sparer på deltagelse i fødselsdage og andre familieaktiviteter. Eller at 66 procent med børn har fravalgt sports- og fritidsaktiviteter.

- Børn, der vokser op under de her vilkår, bliver jo præget for resten af livet. Det er uhyggeligt, at man ved at skære i ydelserne lægger kimen til, at den næste generation bliver skadet, siger Ellen K. Lykkegård. 

Det er givet, at forældre går langt for at skærme børnene - blandt andet ved at give dem lov til at deltage i sociale aktiviteter og skolelivet, forklarer Morten Ejrnæs fra Aalborg Universitet.

- Men det er klart, at det er umuligt, at børnene ikke bliver involveret i, at man står i en økonomisk dårlig situation. Men man kan sige, at sådanne undersøgelser typisk bliver skævvredet af, at det er forældrene, der svarer. Måske var opfattelsen en anden, hvis børnene selv blev spurgt, siger Morten Ejrnæs.

Alt i alt er problemet med den forkortede dagpengeperiode, at indtægtsreduktionen, når man overgår til kontanthjælp, er så stor, at den har væsentlig indflydelse på menneskers mulighed for at deltage i samfundslivet, opsummerer han.

- Risikoen for social eksklusion øges dermed voldsomt, siger Morten Ejrnæs.

Ellen K. Lykkegård i 3F er enig:

- Samfundsøkonomisk tvivler jeg på, at der er noget som helst sparet ved at halvere dagpengeperioden eller indføre et kontanthjælpsloft. For hvad er sparet, hvis man får konsekvenser, der på den lange bane skader den næste generation? Vi får sociale afsavn, som kan betyde udgifter for samfundet på den lange bane. Og læg dertil de menneskelige konsekvenser, siger hun.