Stærkt bekymrende. Meget lidt konkret. Ingen garantier.

Dommen er hård fra fagforbundet 3F’s EU-ansvarlige, Peter Kaae Holm, når han skal give karakter til EU-Kommissionens udspil til et kommende direktiv om mindsteløn i EU.

- Vi har fået præsenteret et meget lidt konkret dokument fra kommissionen. Vi har fået mundtlige garantier på, at der ikke vil ske indgreb i den danske model. Men i forslaget står der intet om, hvordan kommissionen vil beskytte kollektive forhandlinger i de lande, hvor det allerede fungerer godt, siger Peter Kaae Holm.

Parterne skal høres

Reaktionen kommer i kølvandet på, at beskæftigelseskommissær Nicolas Schmit tirsdag kom med det første udspil til, hvordan nye regler for mindsteløn i EU kan se ud.

Det skete i form af et høringsbrev til fagforeninger og arbejdsgivere, som bliver spurgt til nogle af udfordringerne ved nye regler om mindsteløn.

I brevet skriver kommissionen også, at “en EU-indsats ikke vil forsøge at indføre en lovpligtig mindsteløn i lande, der har en høj grad af kollektive forhandlinger.”

Og i et pressemøde i forbindelse med udspillet sagde Nicolas Schmit, at “vi vil sikre, at det kollektive aftalesystem, som fungerer i Sverige, Danmark og måske i andre lande, er fuldstændigt beskyttet.”

Stærkt bekymrede

De mange garantier til trods er Peter Kaae Holm langt fra beroliget:

- Vi er stadig stærkt bekymrede for udsigterne til, at kommissionen vil foreslå en direktivmodel for en europæisk mindsteløn. Vi sover ikke roligt om natten, før vi er sikre på, at velfungerende kollektive aftalemodeller ikke bliver ødelagt af en fælles europæisk mindsteløn, siger han.

Netop udsigten til en decideret lovgivning, altså et direktiv, vækker uro i dansk fagbevægelse. Nervøsiteten handler især om, hvordan EU-domstolen kan finde på at dømme, hvis en borger, som ikke er dækket af en kollektiv overenskomst, hiver den danske stat i retten med krav om at være omfattet af en mindsteløn.

Ligeværdigt forhold

For Peter Kaae Holm handler modstanden over for EU-mindsteløn i høj grad om en kamp for den måde, som vi har indrettet arbejdsmarkedet på her i landet.

- Vi siger nej til initiativer, der undergraver den danske model. Den er bygget på et ligeværdigt forhold mellem parterne, der netop sikrer høje minimumslønninger og er fundamentet i danske lønmodtageres gode og ordnede forhold, siger han.

Hummelgaard: Stadig uklart

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) er også skeptisk.

- Det er stadig uklart, hvilken karakter forslaget vil få, og derfor er der ingen forsikringer om, at det ikke kommer til at kunne gribe ind i den kollektive overenskomstmodel, som vi har på det danske arbejdsmarked. Indtil videre siger de, at de vil tage det særlige hensyn. Det mangler vi så bare at se i det forslag, der kommer, siger Peter Hummelgaard (S) til Altinget.dk.

Effektivt på dagsordenen

Debatten om mindsteløn i EU blussede op, da EU-Kommissionsformand Ursula van der Leyen tiltrådte i sommer. Hun satte det effektivt på dagsordenen, og i øjeblikket rejser den nye beskæftigelseskommissær EU-landene tyndt for at samle opbakning til det kommende forslag om et nyt EU-direktiv.

I Danmark er både fagbevægelse, arbejdsgivere og politikerne på Christiansborg stærke modstandere af det nye forslag, som de frygter vil underminere den danske tradition for, at arbejdsgivere og fagforeninger selv aftaler løn og vilkår.

Der er i øjeblikket nationalt fastsat mindsteløn i 22 ud af de 28 EU-lande.