Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 146 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 147 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 148 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Rengøringsfirmaet Renas A/S er sat fra bestilling i Greve kommune. Ifølge 3F dumpede virksomheden lønnen over for sine medarbejdere gennem kopi-firma.

Kradse rengøringsmidler er skadeligt for lungerne - dog ikke nær så meget for mænd, som det er for kvinder, viser nyt studie.
FOTO: Finn Frandsen/Polfoto

Da rengøringsfirmaet Renas A/S i 2014 vandt udbuddet om rengøring på Greves otte kommuneskoler og 33 institutioner, noterede daværende borgmester Hans Barlach sig med glæde, at et lokalt firma havde afgivet et “godt og konkurrencedygtigt tilbud”.

I lokalavisen blev han fotograferet sammen med direktøren, Kenneth Reedtz Christiansen, hvor de to under overskriften “rengøring til millioner” skrev kontrakten på et to-cifret millionbeløb under.

Tre år senere viser det sig, at Renas A/S nok var lige vel konkurrencedygtige. Og kreative.

Fra i dag - 24. november 2017 - har kommunen opsagt kontrakten, efter at rengøringsfirmaet ikke har kunnet redegøre for de medarbejdere, det har ansat.

Samtidig har 3F flere sager med medarbejdere, der ikke har fået den rette løn, eller som har gjort rent på Greves kommuneskoler uden overenskomst.

13 rengøringsassistenter uden kontrakt

I sidste måned mødte kommunen ved et kontroltjek 13 rengøringsassistenter, som Renas A/S ikke umiddelbart kunne dokumentere var ansat hos rengøringsfirmaet.

I forvejen undrede kommunen sig over, at Renas A/S - ifølge tidligere fremsendte kontrakter - kun havde 26 medarbejdere ansat til at gøre rent på de i alt 41 adresser, forklarer Niels Minor Borre, ejendomschef ved Teknik og Miljø i Greve kommune.

- I min optik begynder det at blive underligt for mig, når vi efter stikprøvekontrollen kan konstatere, at det er medarbejdere ansat hos et firma, som vi ikke har godkendt som underleverandør. Det er en grov misvedligeholdelse af kontrakten, og så kan man ikke arbejde med os, siger han.

I kontrakten mellem Greve kommune og Renas A/S står der netop, at underleverandører skal godkendes, ligesom arbejdet skal foregå på overenskomst.

- Og det står der jo for at forhindre social dumping, så vi kan sikre os, at folk ikke arbejder uden arbejdstilladelse til 50 kroner i timen, påpeger Niels Minor Borre.

Resultatet for Renas A/S blev en opsigelse af kontrakten med en måneds varsel og krav om bod på 100.000 kroner.

Renas og Renas A/S: Det lyder ens, men er det ikke

Den kreative finte er, at direktør Kenneth Reedtz Christiansen ejer både rengøringsfirmaet Renas A/S, der ansætter medarbejdere på overenskomst, og rengøringsfirmaet Renas, der ansætter medarbejdere uden overenskomst.

Ifølge to medarbejdere hos det Renas, der ansætter uden overenskomst, arbejdede de dog på i hvert fald to af de kommuneskoler - Hedelyskolen og Strandskolen - som Greve kommune har hyret Renas A/S til at gøre rent på. En ansættelseskontrakt fra Renas dokumenterer den påstand.

Samtidig fortæller tidligere medarbejdere hos Renas, at de har arbejdet i uniformer fra Renas A/S, og at deres ledere kom i biler fra Renas A/S. Adressen på de to virksomheder er også den samme.

 

 

I 3F vil man nu sende sagen i arbejdsretten med det argument, at ansatte hos enkeltmandsfirmaet Renas reelt har arbejdet hos Renas A/S og derfor er berettiget til løn på overenskomst, tillæg og pension.

- Virksomheden udnytter, at man med flere cvr-numre kan vinde kommunale udbud med én hånd og så ansætte underbetalt arbejdskraft med anden, mener faglig sekretær i Privat Service, Hotel og Restauration i 3F, Henriette Olofsen, og fortsætter:

- Og kommunerne kan ikke gennemskue det.

Direktøren: Tal med min advokat

Direktøren i Renas og Renas A/S vil ikke svare på Fagbladet 3F’s spørgsmål, men henviser til sin advokat. Han oplyser dog, at han ikke er enig i Greve Kommunes grundlag for opsigelse af kontrakten.

I svar på et krav, som 3F Storkøbenhavn har stillet på vegne af en medarbejder, siger Renas, at der er tale om “fejl”. På hjemmesiden praler firmaet med 30 års erfaring.

Niels Minor Borre, hvad har Greve kommune lært om udlicitering af den her sag?

- Det er fint at få fremsendt lønsedler og ansættelsesbeviser, men hvis man er i tvivl, så skal man lave en uanmeldt stikprøvekontrol på, hvilke medarbejdere det er, der reelt går derude og gør rent.

Men har tilbuddet på rengøring simpelthen været for billigt i forhold til, at det kunne lade sig gøre på overenskomst?

- Jeg synes, at vores kontraktgrundlag understreger, at det er ordentlige vilkår, vi udbyder det på. Hvis man bryder kontrakten, så har det nogle alvorlige konsekvenser - man ryger ud og får en bod på 100.000 kroner. Men i forhold til, om rengøring skal udføres af kommunen selv eller udliciteres til et privat firma, så er det en politisk beslutning i kommunen. 

De tilbageværende otte måneder af kontrakten med rengøring på Greves kommune skoler og institutioner overtages af Profil Service. Derefter sendes opgaven igen i udbud.