Gå til hovedindhold
FTF-formand, Bente Sorgenfrey, og LO-formand, Lizette Risgaard. Har de to en fremtid sammen eller ej? 3F's hovedbestyrelse mener nej.
FOTO: Arkiv / Scanpix

En tredjedel kan blokere for en fusion mellem LO og FTF. De to organisationer afgør fredag, om de skal gå videre med planerne. 3F og små LO-forbund hælder til et nej. Forsker advarer om konsekvenser.

Ville du bestille dyrt brudeudstyr, fin middag og invitere hundredvis af gæster, hvis du vidste, at bruden måske sagde nej, når I stod ved alteret?

Det er de overvejelser, man i FTF og ikke mindst i LO gør sig i disse dage.

På fredag 9. februar mødes toppen i LO og FTF nemlig hver for sig for at beslutte - med almindeligt flertal - om organisationerne vil gå videre med planerne om at lægge de to hovedorganisationer sammen.

Nikker et flertal ja på fredag, er det meningen, at begge organisationer skal holde hver sin kongres 13. april for at beslutte en eventuel fusion.

To-tredjedele skal sige ja

Men på kongresserne er det ikke almindeligt flertal, der gælder. Her skal to-tredjedele af den store kongres sige ja, for at man kan styre mod fusionen.

Det kan man sandsynligvis mønstre i FTF. Men i LO er der mulighed for, at 3F - sammen med små forbund - siger nej, når vielsen skal stå:

- Vi kan ret hurtigt komme op på en tredjedel, der blokerer. Det kan godt ende sådan. Men det ser meget åbent ud, lyder det fra centerleder ved Forskningscentret for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) på Københavns Universitet, Søren Kaj Andersen. 

3F’s formand, Per Christensen, har netop meldt ud, at han er skeptisk over for LO-FTF-ægteskabet. Men han afventer endnu 3F’s hovedbestyrelses beslutning om enten et ja eller et nej torsdag.

Større er ikke bedre

Lignende meldinger lyder fra fire andre mindre LO-forbund, der sammen med 3F udgør en god tredjedel af stemmerne i LO-regi.

For eksempel anbefaler en enig hovedbestyrelse hos Blik- og Rørarbejderforbundet et nej.

- Vi mener ikke, at dét at blive større nødvendigvis er bedre. Der er mange andre måder at arbejde sammen på. Vi har foreslået, at man flytter sammen i samme hus og samarbejder mere, men samtidigt er selvstændige, lyder det fra formanden Max Meyer.

- Vi er også skeptiske over for den demokratiske proces. De små forbund vil ikke få en plads i hovedbestyrelsen, som tingene er lagt an nu. At man udelukker nogle fra indflydelse, blot fordi de er små, er urimeligt. Man kunne have opstillet en mere demokratisk form, lyder Max Meyers kritik.

Vi hælder til et nej

Også hos Serviceforbundet er der nervøsitet i forhold til de små forbunds indflydelse:

- Vi vil rigtig gerne være med til at øge samarbejdet med FTF. Men lige nu kan vi ikke se en fusion på de betingelser, der er sat op. Man kan aldrig afvise, at vi får noget at vide i løbet af ugen, der flytter noget. Men vi er skeptiske, og medmindre der dukker noget afgørende op, så hælder vi til et nej, siger forbundsformand John Nielsen.

Også hos Malerforbundet er den officielle udmelding et helt klart nej, bekræfter forbundsformand Kresten Vendelboe.

Dansk El-Forbund har de sidste drøftelser på et hovedbestyrelsesmøde tirsdag i denne uge. Først derefter melder forbundet sin endelige anbefaling ud. Men hidtil har forbundet ikke været lun ved tanken om en fusion, bekræfter formanden for Dansk El-Forbund, Jørgen Juul Rasmussen.

Hav tillid til en større styrke

Hos FTF er det primært den såkaldte P-sektor - den private sektor - der er skeptisk over for fusionen. Men de udgør stadig kun omkring en femtedel af FTF-gruppen.

Mange af de store forbund i FTF - Lærernes Centralorganisation og BUPL - siger klart ja. Også hos eksempelvis Uddannelsesforbundet:

- Vi synes, et fælles LO-FTF vil styrke dansk fagbevægelse. Dansk fagbevægelse er presset, og vi har et enormt behov for at styrke os og fremstå mere samlet. Det er det eneste rigtige at få etableret en fælles hovedorganisation. Jeg kan godt forstå, at der er nogle, der er bekymrede. Det er noget nyt, man står overfor. Men det handler om at have tillid til og at ville den større styrke, der ligger i en samlet hovedorganisation, siger formand Hanne Pontoppidan.

En kølig fremtid

Søren Kaj Andersen fra Københavns Universitet vurderer, at såfremt planerne falder til jorden, vil det give alvorlige efterdønninger. Både internt i de enkelte hovedorganisationer og mellem de to.

- Der er meget på spil, og man er kommet så langt med processen og kommet så dybt ind i arbejdet, at man ikke bare kan forsætte som hidtil. Ja-sigerne har oparbejdet så store forventninger, at de vil have svært ved bare at se det gamle fortsætte. De vil næppe bare sige “øv, det var så det” og så gå tilbage til det gamle. Et nej vil også bringe relationen mellem LO og FTF på et køligt punkt. Der vil skulle arbejdes med at fastholde den gode forbindelse, siger Søren Kaj Andersen.

3F kan blive skurken

Henning Jørgensen, professor ved Institut for Statskundskab ved Aalborg Universitet, advarer især 3F mod at styre mod et nej:

- 3F bør tænke på, om de kan blive udpeget som skurken, der spænder ben for en historisk beslutning og mulighed. Alle må forberede sig på det nu, og det er jeg ikke sikker på, at 3F har gjort. 3F må spille ud med et alternativ. Det går ikke at sige, at det nuværende skal bevares. Og det vil heller ikke ske. Man bliver nødt til at indstille sig på nogle større organisationsændringer. Man kan for eksempel forestille sig, at organisationer bryder ud af LO, siger Henning Jørgensen og henviser til for eksempel Norge og Sverige, hvor man samler sig i større faglige fællesskaber.

- Eller tag til Bruxelles: I EU taler Danmark med tre stemmer i de europæiske faglige sammenslutninger. Det bliver trættende. Sådan et lille land skal altså have én stemme, ikke tre. Europæisk gennemslagskraft er at tale med én stemme, og sådan er det også over for det politiske system herhjemme, siger Henning Jørgensen.

Bliver fusionsplanerne vedtaget, vil en ny stor hovedorganisation for den danske fagbevægelse med omkring 1,5 million medlemmer være en realitet fra starten af 2019.