Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Genåbningen af Danmark betyder flere buspassagerer og brug af fordøre til passagerer igen. Uforsvarligt, at der ikke er krav om plexiglasskærme, mener 3F og utrygge buschauffører, der ikke vil hostes i hovedet.

Arkiv Ritzau / Scanpix

Genåbningen af landet betyder, at der nu skrues op for passagertallet i busserne og åbnes for brug af bussens fordøre. Det er uforsvarligt, at der ikke er krav om afskærmning af buschaufførerne, der er i risikogruppe for corona-smitte, mener både chaufførerne og 3F.

- Rutebusser er et af de steder, hvor smitterisikoen er størst, men hvor der gøres mindst for chaufførernes sikkerhed. Chaufførerne er mere udsat end de fleste andre erhverv, når passagerer igen skal til at stige ind forfra i bussen, siger Kim Poder, forhandlingssekretær i 3F Transport.

Ændringerne kommer sammen med anden fase af genåbningen af Danmark, hvor myndighederne blandt andet har sænket afstandskravet til en meter.

Chauffører er totalt ubeskyttede

Det betyder, at trafikvirksomhederne i den kollektive transport får mulighed for at bruge flere sæder, så der bliver plads til flere passagerer. 

Ligesom virksomhederne kan overveje igen at tillade indstigning ad bussernes fordør, der blev spærret i starten af corona-krisen af hensyn til chaufførernes sikkerhed.

Det er især brug af bussens fordøre, der udgør et stort sikkerhedsproblem, mener 3F.

- En chauffør på de travleste ruter vil dagligt kunne have op til 1.000 passagerer igennem fordøren - og tæt på. Men mens kassedamer og andet personale i frontlinjen har fået plexiglasskærme og håndsprit, så er chaufførerne stadig totalt ubeskyttet. De skal også have plexiglasafskærmning, så de ikke bliver hostet og åndet ind i hovedet, siger Kim Poder.

Vil have krav og vejledninger

Han mener, at Transportministeriet eller Arbejdstilsynet for længst burde være kommet med vejledninger og krav, der beskytter chaufførerne.

- Vi er langt inde i corona-krisen, og det har de haft rigelig tid til. Sikkerhedsforanstaltningerne gælder også de mange flextrafik-chauffører, der også kører uden beskyttelse. De henter for eksempel patienter, hvor personalet afleverer dem iført fuld corona-beskyttelse, mens chaufføren sidder ubeskyttet i bilen, siger Kim Poder.

Chauffør hostet i hovedet af passager

Buschauffør og tillidsrepræsentant hos Arriva Ryvangen i København, Hans Erik Rasmussen, fortæller, at mange chauffører er utrygge ved at fordøre tages i brug uden krav om plexiglasskærmning.

- Vi føler os meget udsatte for smitte, fordi vi ikke er afskærmet fra passagererne, siger Hans Erik Rasmussen og fortsætter:

- Et eksempel er fra forleden, hvor en hostende passager stak hovedet helt op i hovedet på en af mine chaufførkollegaer for at spørge om noget. Det var meget ubehageligt, og min kollega var bange for at være blevet smittet, siger Hans Erik Rasmussen.

Han efterlyser klare krav og regler til afskærmning af chaufførerne fra myndighedernes side.

- Det skal ikke være op til arbejdsgiveren. En plexiglasafskærmning er en investering, og vi risikerer, at det enkelte firmas økonomi, der kan være presset i forvejen, spiller ind, så ikke alle får afskærmning, siger han.

Arbejdsgivere udelukker ikke plexiglas

I Dansk Persontransport, brancheforeningen for bus- og taxivognmænd i Danmark, siger sektorchef Lasse Repsholt, at de er 100 procent opmærksomme på utryghed og smitterisiko, og at plexiglasløsningen ikke er udelukket.

- Der er konkrete overvejelser om plexiglas hos både trafikselskaber og vognmænd. Men lige nu er der også mange andre overvejelser om, hvordan retningslinjerne skal håndteres i forhold til sikkerheden. Det skal undersøges grundigt. Vi er i dialog og afventer meldinger på det, siger Lasse Repsholt.

Minister: Skal sikre hurtig ind- og udstigning

Transportminister Benny Engelbrecht (S) siger til Fagbladet 3F, at formålet med at overveje at åbne fordøren er at sikre hurtig ind- og udstigning, der ellers kan blive kaotisk og betyde forsinkelser, når der kommer flere passagerer.

- Formålet med at åbne fordøre er ikke at genindføre kundebetjening og kontantsalg, hvilket jeg har bedt trafikselskaberne om fortsat at afholde sig fra af sikkerhedshensyn, siger Benny Engelbrecht.

Han oplyser, at der er overvejelser om at nøjes med at åbne den ene fordør - den venstre.

- Det vil lede passagererne ind enkeltvis og længst muligt væk fra chaufføren, og sikre at én-meterskravet kan blive overholdt. Det er op til trafikselskaberne i samarbejde med de faglige organisationer at vurdere, hvilke sikkerhedsforanstaltninger, der er nødvendige og effektive. Men det ligger mig meget på sinde, at afviklingen af trafikken foregår trygt, siger Benny Engelbrecht.