Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).

3F går med en ny kampagne til kamp mod uligheden. Den truer med at underminere det danske samfund, og fortsætter udviklingen, vil den på et tidspunkt føre til social uro, advarer 3F's formand, Per Christensen.

- Hvis ikke vi gør noget nu, er det farvel til Velfærdsdanmark, mener 3Fs formand Per Christensen.
arkiv

Fodboldstemningen fra 1992 har skrevet sig ind i Danmarkshistorien som en begivenhed, der samlede befolkningen. Voksne og børn. Fabriksarbejderen, bankdirektøren, buschaufføren og rengøringsassistenten jublede sammen over finalesejren over Tyskland, som skabte sammenhold og glæde langt uden for grønsværen.

Men i 2019 er det langt fra alle, der er med på holdet. Uligheden i det danske samfund er steget. Forskellen mellem rig og fattig er blevet større, og det er et politisk selvmål, hvis den udvikling ikke bliver vendt. Det mener 3F’s formand, Per Christensen.

- Hvis ikke vi gør noget nu, er det farvel til Velfærdsdanmark, siger han.

- Der er behov for en fælles bevidsthed om, at det danske samfunds succes skyldes, at vi har respekt for hinanden. At alle skal have en chance. At alle skal have de samme muligheder, og at ingen skal falde bagud i vognen. Hverken kompetencemæssigt eller lønmæssigt. Ellers risikerer vi, at vores samfund eroderer, og at den danske model, som alle har kigget beundrende på, med tiden vil forsvinde, siger Per Christensen.

Forventer massivt modspil

Han husker tydeligt 26. juni 1992, hvor han så fodbold sammen med sine venner i Nordjylland.

- Euforien var formentlig lige så stor som på Rådhuspladsen i København. Vi kørte også rundt i biler og dyttede. Det var helt fantastisk, siger Per Christensen.

Netop triumfen fra dengang er afsæt for en ny kampagne, hvor 3F under overskriften “Og det er Daaanmark” går til kamp mod uligheden. En kampagne, som Per Christensen forventer vil få “det blå hold” helt frem på banen og føre til et massivt modspil.

- Der er formentlig også nogle, som vil se det som helligbrøde, at vi bruger triumfen fra dengang i en kampagne om ulighed. Men hvis de samtidig har lyst til at diskutere de problemer, som vi sætter fokus på, er det prisen værd, siger Per Christensen.

- Nogle gange er man nødt til at sætte sagen på spidsen. Det ved vi godt, at vi gør med vores kampagne. Men netop derfor tror jeg også på, at vi kommer til at diskutere dét, som er væsentligt, siger han.

Er det overhovedet en opgave for et fagforbund at sætte fokus på ulighed?

- Det korte svar er ja. Det længere handler om, at uligheden deler Danmark i to. Du har dem, der får mere og mere på kistebunden, så de selv kan bestemme - for eksempel hvornår de ikke gider arbejde længere. Og så har du dem, der knokler et helt liv og alligevel bliver tvunget til at arbejde, indtil de er langt oppe i 70’erne, siger Per Christensen.

- I 3F er vi vant til at have et bredt perspektiv på samfundet og samfundsudviklingen. Uligheden er blevet uanstændig, og vi er nødt til at insistere på, at et kommende Folketing tager vores bekymring og budskaber til sig. Og det er ingen hemmelighed, at når både ydelserne og dagpengeniveauet sættes ned, så bliver vores medlemmers arbejdsvilkår også sat under pres, siger han.

3F’erne skal sige fra

Ifølge 3F’s formand fører det både til større ulighed og går ud over 3F’ernes løn- og arbejdsvilkår, når der bruges færre penge på uddannelse og et godt arbejdsmiljø.

- 3F’erne skal sige fra, når nogle hævder, at vi allesammen bliver rigere. Alle statistikker og prognoser viser præcis det modsatte. Vores medlemmer har som så mange andre brug for velfærdsydelser, gode sygehuse og plejehjem, ordentlige veje og børneinstitutioner, så de for eksempel kan få deres børn passet, når de arbejder på skiftehold. 3F’erne er dybt afhængige af hele pakken. Og de har ikke råd til at betale sig fra det, hvis tingene smuldrer, siger Per Christensen.

- Når præsidenter og ministre kommer hertil fra udlandet for at kigge på den danske model, skyldes det, at vi i høj grad har sikret os, at forskellen på høj og lav, forskellen på vores løn og uddannelsesmuligheder ikke er så stor som i andre lande. Fordi vi tror på, at mennesker er lige meget værd. Men alt det er vi ved at lave om med den stigende ulighed. Den udvikling vil jeg gerne være med til at bremse, siger han.

Men der har vel altid været ulighed i samfundet?

- Ja, men den bliver større og større i disse år, siger Per Christensen.

 

ARTIKLEN FORTSÆTTER UNDER BILLEDET

Billede fra 3F's kampagne "Og det er Daaanmark", der går til kamp mod ulighed.

En reel bekymring

Per Christensen er ikke alene om at være bekymret for udviklingen. I de seneste tre år har OECD (den internationale organisation for økonomisk samarbejde og udvikling, red.) diskuteret ulighed.

Det samme gør Den Internationale Valutafond (IMF), og herhjemme udtrykte den administrerende direktør i servicegiganten ISS, Jeff Gravenhorst, for nylig bekymring over polariseringen og den stigende ulighed i det danske samfund.

- Bekymringen er reel, men jeg kan også fornemme, at der er grøde i samfundet. For eksempel når vi diskuterer tilbagetrækning. Det ikke længere bare en diskussion blandt lønmodtagerne og medlemmerne af 3F. Det samme gælder diskussion om uddannelsesniveauet, og selv DI (Dansk Industri) har været ude at tale om, at grænsen for, hvor lavt dagpengeniveauet kan være, nok er nået, siger Per Christensen.

Frustrationerne vokser

3F’s formand fremhæver, at man blot behøver at rette blikket mod Frankrig for at se, hvad der sker, når dele af befolkningen får nok. Her var der i november og december sidste år voldsomme sammenstød mellem politiet og demonstranter fra den politiske bevægelse De Gule Veste, der er opstået i frustration over den franske regering og afstanden mellem politikerne og befolkningen.

- Herhjemme er vi vant til at have en dialog og finde løsninger på svære problemer. Men hvis det bliver for tydeligt, at forskellene og ulighederne er for store, vil det på et tidspunkt også føre til sociale uroligheder i Danmark, siger Per Christensen.

- Jeg fornemmer, at frustrationerne stiger og stiger, når folk oplever, at dagpengene er blevet mindre værd end lønnen. At det sociale sikkerhedsnet er blevet mindre finmasket. At der er enorm forskel på, hvordan kommunerne behandler dem, alt efter hvilken side af vejen de bor på. Og når folk oplever, at de, som i forvejen har meget, får mere, siger han.

Hvad er løsningen?

- Jeg vil rigtig gerne have, at politikerne i Folketinget, regionerne og kommunerne bakker op om, at lige muligheder for alle bør være udgangspunktet for alle væsentlige beslutninger. Jeg tror ikke på markedsgørelsen af vores samfund. Jeg tror på respekt, tillid, og på, at man behandler hinanden ordentligt. Det er det, som har gjort Danmark til en succes, og den succes må vi ikke sætte over styr, siger Per Christensen.

- Der har indfundet sig en kynisme i dansk politik, hvor man er villig til at gøre en Porsche 400.000 kroner billigere. Samtidig med, at en enlig mor - lidt karikeret sagt - bliver smidt ud af sin lejlighed, fordi hendes kontanthjælp er blevet halveret. Den kynisme skal vi væk fra. Og det gælder, uanset om der kommer en blå eller rød regering ved det næste valg, understreger han.

Hvad er det første, der er behov for at gøre?

- Jeg synes, at man én gang for alle skal stoppe skattelettelserne til den rigeste del af befolkningen. Det er helt åbenlyst, at der skal satses på velfærd frem for skattelettelser til dem, der har i forvejen. Det bør være det første skridt for at komme uligheden til livs, siger Per Christensen.

- Jeg har ikke noget imod, at folk tjener penge. Folk må gerne berige vores land. Men jeg har noget imod, at man er ligeglad med dem, der falder bagud eller til bunds i vores samfund. Hvis vi ikke har en fælles pulje af værdier, smuldrer hele pakken. Det er til skade for os alle. Også for virksomhederne og erhvervslivet, siger han.