Det er en tre-i-én-løsning, fagforbundet 3F nu kaster ind i den ophedede debat om mangel på arbejdskraft.

I hvert fald hvis man spørger 3F’s forbundssekretær Søren Heisel.

- Dels får vi uddannet flere faglærte, dels får vi afhjulpet manglen på arbejdskraft, og dels får vi gjort en masse voksne bedre til dansk. Den ligger lige til højrebenet, siger Søren Heisel.

Forslaget, 3F bringer i spil, handler om at kombinere en erhvervsuddannelse med integration.

Målgruppen er danskere, der har anden etnisk baggrund, og hvis danskkundskaber er ret sparsomme. Det er nogenlunde samme målgruppe, som regeringen vil nå med forslaget om en 37 timers nytteindsats.

- Det her er et super godt alternativ til nytteindsatsen, der som sådan ikke er beskæftigelsesfremmende. Men hvis du får en erhvervsuddannelse, bliver dine muligheder for at komme i job langt højere, siger Søren Heisel.

God måde at lære dansk på

Regeringen lancerede oprindeligt et forslag om en 37 timers arbejdspligt til indvandrere på kontanthjælp og integrationsydelse tilbage i januar 2020.

Det blev senere omdøbt til en “nytteindsats” i reformudspillet “Danmark kan mere”, som regeringen lancerede i september.

Konkret foreslår 3F nu, at danskere med anden etnisk baggrund i stedet sluses ind på udvalgte erhvervsuddannelser, som forlænges med eksempelvis ét år. Tanken er, at netop danskundervisning skal være integreret i erhvervsuddannelsen, og derfor skal det tage lidt længere tid.

- Vi ved jo, at den bedste måde at lære dansk på ikke nødvendigvis er ved at sidde til skoleundervisning. Det læres bedre, når du bruger det i praksis sammen med et fag, siger Søren Heisel.

Mikset mellem en erhvervsuddannelse, EUD og danskundervisning vil både integrere og skaffe arbejdskraft, lyder Søren Heisels pointe.

Rigtigt godt tænkt

På erhvervsskolerne tager man godt imod idéen, siger Ole Heinager, formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne.

- Der er for mange voksne, som ikke har fodfæste på arbejdsmarkedet, og hvor de sproglige mangler udgør en stor barriere. At integrere danskundervisningen med erhvervsuddannelserne for denne målgruppe er rigtigt godt tænkt, siger Ole Heinager.

På den vis får danskundervisningen også et højere formål, nemlig at få sig en uddannelse, der kan føre til et job.

- Den kobling tror vi vil øge motivationen, lyder det fra Ole Heinager.

Det skal ikke være alle erhvervsuddannelser, der skal have en integrationslinje ifølge 3F. Det skal være i fag, hvor der mangler hænder. For eksempel inden for sosu-uddannelsen eller serviceassistent-uddannelsen, som begge leverer arbejdskraft til sygehusene.

- Man kunne forestille sig, at en flok kommuner hver fandt en eller to mulige serviceassistenter, og så kunne der samles nok til et helt hold, siger Søren Heisel.

“Ikke svaret” 

Hos arbejdsgiverne i Dansk Arbejdsgiverforening er begejstringen for 3F’s forslag imidlertid begrænset.

Til Altinget siger uddannelses- og integrationschef, Jannik Bay:

- Hvis man mangler basale danskkompetencer, så er svaret ikke, at man skal indskrives i mange år på en erhvervsuddannelse. Svaret er, at man skal få de basale kompetencer på plads via IGU eller et job. Og så kan man meget gerne derefter søge ind på en erhvervsuddannelse.

IGU er det toårige forløb, der i dag er målrettet nydanskere og flygtninge. Det mixer praktisk læring i en virksomhed med faglig opkvalificering og danskuddannelse.

I 3F forstår man ikke arbejdsgivernes skepsis.

- Hvis vi nåede op på, at danskere med minoritetsbaggrund – via sprog og uddannelse – kom op på den samme beskæftigelsesfrekvens som etniske danskere, ville det jo være fantastisk. Det ville skabe tusindvis af de hænder, som arbejdsgiverne råber og skriger om, siger Søren Heisel.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at hvis personer med ikke-vestlig bagrund havde samme beskæftigelsesfrekvens som danskere, ville omkring 70.000 flere personer være i beskæftigelse.

I øjeblikket foregår der trepartsforhandlinger netop om, hvordan man får skabt mere arbejdskraft herhjemme. De ventes afsluttet i næste uge.