Grupper som rengørings- og serviceassistenter får en lav løn, i forhold til hvad de har af erfaring og uddannelse. Dét hæfter 3F sig ved i Lønstrukturkomitéens nye rapport.
Omkring 30 kroner i timen.
Det er det beløb, som rengørings- og serviceassistenter i det offentlige “sakker bagud”, i forhold til hvad de burde have i lønposen, hvis man vurderer ud fra deres erfaring og uddannelse.
Det siger i hvert fald den rapport fra Lønstrukturkomitéen, som blev præsenteret tirsdag formiddag.
Det kommer dog ikke bag på Lydia Callesen, der er formand for 3F’s offentlige gruppe.
- Det er ikke særligt overraskende. Det er noget, vi har kunnet se igennem mange år, siger Lydia Callesen.
- Men Lønstrukturkomitéens arbejde understreger, at der er nogle af vores faggrupper – såsom rengørings- og serviceassistenter – som halter meget bagefter i løn. Og det har vi nu et fælles ansvar for, sammen med arbejdsgiverne, at finde en løsning på, siger Lydia Callesen.
Lønnen skal følge opgaverne
Rapporten viser blandt andet også, at faggrupper med en erhvervsuddannelse bag sig generelt ligger lidt lavere på lønstigen end nogle af faggrupperne med andre uddannelser i ryggen.
Og det kalder Lydia Callesen for “tankevækkende”.
- Og det kalder alvorligt på, at vi også i den offentlige sektor kigger på, hvilken løn de erhvervsuddannede får. Hvis vi gerne vil tiltrække flere unge mennesker til erhvervsuddannelserne, så skal lønnen også følge de opgaver, vores medlemmer løser, siger Lydia Callesen.
Nu skal pengene fordeles
Dagens omfattende lønanalyse er kulminationen på et længere forløb efter overenskomstforhandlingerne i 2021.
Sygeplejerskernes langvarige strejke mundede ud i, at den socialdemokratiske regering nedsatte en komité. Den skulle se på lønstrukturerne i den offentlige sektor, og hvordan de forskellige faggrupper er indplaceret.
Man har derfor ventet på Lønstrukturkomitéens rapport med spænding, ikke mindst fordi SVM-regeringen allerede har lovet, at den vil åbne for en pose med penge.
Det fremgår nemlig af regeringsgrundlaget, at regeringen frem mod 2030 vil bruge tre milliarder kroner til at forbedre løn- og arbejdsvilkår i den offentlige sektor.
På baggrund af lønrapporten vil regeringen indkalde til forhandlinger med arbejdsmarkedets parter. De skal sammen med regeringen beslutte, hvordan pengene skal drysses ud.
Trepartsforhandlingerne ventes færdige i det sene efterår.