Fagtop på frierfødder:
3F er bygget på kurmageri og kolde afvaskninger
Fagtop på frierfødder:
3F er bygget på kurmageri og kolde afvaskninger
24. februar 1971.
Fagforeningsformanden Anker Jørgensen kommer ud fra forligsmanden og har skrevet under på en overenskomst, som sikrer en lønstigning til sine ufaglærte medlemmer i Dansk Arbejdsmands- og Specialarbejderforbund.
Men Anker Jørgensen er under forhandlingerne løbet fra sit løfte om stå fast på et krav om ligeløn for mænd og kvinder, og det bringer ham i unåde hos Kvindeligt Arbejderforbund, der organiserer de ufaglærte kvinder.
‘Vi bejler til kvinderne, men det kan godt være, at vi får en kurv’.
Allerede nogle måneder senere, på arbejdsmandsforbundets kongres i 1971, er Anker Jørgensen på frierfødder og kommer med en forsigtig tilnærmelse til kvinderne i KAD.
Men den optimistiske forbundsformand får en afvisning, der er til at føle på.
‘En stor kurv til Anker Jørgensen, og jeg tror ikke, at der er nogen her, der føler trang til at sætte blomster i’, lyder det fra en af de delegerede i KAD.
På kongressen i 1971 åbner Anker Jørgensen også døren for de ufaglærte kvinder, som nu kan vælge mellem KAD og Dansk Arbejdsmands- og Specialarbejderforbund.
Fra 1960’erne er kvinderne strømmet ind på arbejdsmarkedet, også i de mandsdominerede fag, og både KAD og SiD organiserer nu de ufaglærte kvinder.
Det betyder, at to kvinder, der arbejder side om side ved et samlebånd på en fabrik, kan være medlem i hver sin fagforening.
I 1979 er arbejdsmandsforbundet blevet til Specialarbejderforbundet i Danmark (SiD), og den navnkundige Hardy Hansen er blevet formand.
Ligesom sin forgænger er Hardy Hansen interesseret i et samarbejde med kvinderne, og han frier til KAD fra talerstolen på tre kongresser i træk, i 1986, 1989 og 1992.
Der er kamp om kvinderne, og KAD anklager igen og igen mændene i SiD for at gå på strandhugst blandt deres medlemmer.
21. September 2019. 3F-formand Per Christensen kan tage imod et samlet forbund med 272.000 medlemmer, når den femte ordinære kongres afholdes i Aalborg Kongres og Kulturcenter.
I dag er hver tredje 3F'er en kvinde, og Danmarks største fagforbund organiserer alt fra rengøringsassistenter, tjenere og hotelansatte til lastvognschauffører, byggearbejdere og fabriksansatte.
‘Hvad fanden bilder du dig ind? Det var os to, der skulle være solidariske, men lige så snart du kan få noget til dine medlemmer, så blæser du på os kvinder’, raser forkvinden Edith Olsen.
Kvindeligt Arbejderforbund (KAD) er den eneste fagforening i den vestlige verden, der kun optager kvinder, og siden grundlæggelsen i 1901 har de kæmpet for at få det samme i løn som deres mandlige kolleger.
Men nu har de igen fået en lang næse, og det tilgiver de ikke med det samme.
Det er KAD’s forkvinde Lillian Knudsen, der giver Hardy Hansen den ene kolde afvaskning efter den anden.
De to har et godt forhold, men der er store spændinger mellem KAD og SiD.
Når Danmarks største fagforening i weekenden slår dørene op til sin femte kongres, bliver der marcheret i takt med de røde faner i Aalborg Kongres og Kulturcenter.
Men der skulle gå flere årtier med mistillid, medlemstyveri og kurmageri, før arbejdsmændene i SiD og de ufaglærte kvinder i KAD endelig fandt sammen i 3F.
Tag med tilbage til en tid, hvor formanden hed Anker Jørgensen, mændene drak bajer på arbejdet, og der blev flirtet fra talerstolen.
Da Arbejdsmandsforbundet blev stiftet i 1897 var det for de ufaglærte med hårdt fysisk arbejde, lange arbejdsdage og elendige levevilkår.
Men kun for mænd. Kvinderne havde ikke adgang, fordi mændene frygtede, at de ville virke som løntrykkere, hvis de fik adgang til mændenes arbejdsområder.
Senere nærmer mændene og kvinderne sig hinanden og kan arbejde som kolleger bag busrattet eller på byggepladsen - men der er stadig en mærkbar forskel i arbejdskulturen hos de to køn.
Kulturforskellen bemærkes også i toppen af SiD og KAD.
I 90’erne rykker de to forbund dog nærmere på hinanden og forsøger sig med en række samarbejdsprojekter.
SiD med Hardy Hansen i spidsen opprioriterer også arbejdet med ligestilling, som kvinderne i KAD igen og igen har kritiseret dem for at negligere.
KAD holder kongres i 1994, men her kan forkvinde Lillian Knudsen konstatere, at der fortsat ikke er stemning for en sammenlægning med SiD.
I begyndelsen af det nye årtusinde står SiD og KAD over for en række truende forhold.
En borgerlig regering anført af Anders Fogh Rasmussen er kommet til magten og lancerer tiltag, der ses som en krigserklæring mod de traditionelle fagforbund.
Samtidig lider både SiD og KAD under faldende medlemstal og kan mærke presset fra de gule fagforeninger, der er på fremmarch.
I begyndelsen af 2002 indleder Poul Erik Skov Christensen, der er ny i formandsstolen hos SiD, og Lillian Knudsen en række hemmeligheder møder.
De er enige: En fusion er det nødvendige modsvar på alle udfordringerne.
Men før en fusion kan komme på tale, skal medlemmerne høres, og de to formænd skal have et ja fra deres forbund.
KAD og SiD indkalder til ekstraordinære kongresser i april 2004 og får et stort ja.
To måneder senere stemmer 79 procent af medlemmerne i de to forbund også ja til en sammenlægning, og nu er vejen banet for Danmarks største fagforening.
Fagligt Fælles Forbund, eller bare 3F, som den nye fagforening kommer til at hedde, får 370.000 medlemmer inden for en række forskellige fag.
I september holder 3F samlingskongres i Aalborg, hvor de to næsformænd i KAD og SiD, Jane Korczak og Steen Andersen passende kan danse brudevals.
I 2006 får 3F 20.000 nye medlemmer, da Restaurationsbranchens Forbund optages i forbundet.
Det er blandt andet tjenere, receptionister, stuepiger og kokke, og der er rigtigt mange kvinder blandt de nye medlemmer.
I 2011 vokser familien, da fagforbundet Træ-Industri-Byg (TIB) fusionerer med 3F.
Nu er 60.000 tømrere, snedkere og en række mindre håndværksfag også en del af Danmarks største fagforening.
Tekst: David Rebouh
Forsidekollage: David Eilertsen
Redigering: Katrine Quvang Hansen / Peter Christian Nielsen og Jesper Woldenhof
Foto Ritzau/ Scanpix: Willy Lund, Ole Kjær, Mogens Ladegaard, Peer Pedersen, Peter Elfelt, Mogens Bjørn Jensen, Henning Bagger, Thomas Lekfeldt Foto: 3F