Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Der er så store forskelle på Finansministeriets og de økonomiske vismænds fremskrivninger, at der kan opstå usikkerhed om fremtidens udfordringer, mener 3F-formand Per Christensen.

Ifølge fremskrivninger fra Finansministeriet vil der blive slået et stort og permanent hul i statskassen på næsten 40 milliarder kroner årligt, hvis ikke pensionsalderen løbende sættes op efter 2030. Det underskud halveres med den nye fremskrivning fra de økonomiske vismænd.
Mads Nissen/Ritzau Scanpix

Det er svært at spå om fremtiden. Også den økonomiske. Men når det handler om de offentlige finanser og de langsigtede udfordringer, er der alt for stor forskel på de tal, som kommer fra Finansministeriet og fra de økonomiske vismænd. Selvom begge institutioner bruger den samme befolkningsprognose.

Det mener 3F’s forbundsformand, Per Christensen, efter at vismændene, der to gange om året tager pulsen på dansk økonomi, tirsdag fremlagde efterårets rapport.

- Jeg synes, at det er et problem, at fremskrivningerne fra to af landets højeste autoriteter på det her område kommer så forskelligt ud, siger Per Christensen.

Behov for større ensartethed

Ifølge fremskrivninger fra Finansministeriet, hvor danskernes levetid stiger, vil der blive slået et stort og permanent hul på den såkaldt offentlige saldo på 40 milliarder kroner årligt, hvis ikke pensionsalderen løbende sættes op efter 2030. Det underskud halveres med den nye fremskrivning fra de økonomiske vismænd, der tegner en betydeligt lysere fremtid.

I vismændenes nye rapport er der tæt på at være balance på de offentlige kasser frem til 2040’erne, hvorefter der kommer et større overskud.

- Det er klart, at der er stor usikkerhed om fremskrivninger, som går 20, 50 eller 70 år ud i fremtiden. Men jeg kunne godt tænke mig en langt større ensartethed om de antagelser og principper, der ligger til grund for vismændenes og Finansministeriets fremskrivninger, siger Per Christensen.

- Det kræver selvfølgelig, at der er enighed. Men det burde kunne klares og gerne med inddragelse af eksperter udefra i et offentligt eller halvoffentligt fagligt forum, så der også kom mere åbenhed. Vi har jo i dag heller ikke forskellige befolkningsprognoser, siger han.

Værdig tilbagetrækning

Per Christensen henviser til, at DREAM-gruppen (en uafhængig institution, der foretager langsigtede analyser af dansk økonomi, red.) og Danmarks Statistik er gået sammen om at lave én befolkningsprognose, og at det samme med fordel kunne ske i forhold til de økonomiske fremskrivninger.

- I 3F er der rigtig mange, der ikke kan forestille sig et arbejdsliv, hvor de først kan gå på folkepension, når de er 70, 72 år - eller måske når de er endnu ældre, siger Per Christensen.

- Det er derfor, at vi diskuterer pensionsalderen i 3F. Det er derfor, at vi kæmper for en differentieret tilbagetrækning, så lønmodtagere med et langt og opslidende arbejdsliv har mulighed for en værdig tilbagetrækning før pensionsalderen, siger han.

Sunde finanser

Per Christensen hæfter sig ved, at de offentlige finanser i Danmark ifølge vismændenes nye rapport grundlæggende er meget sunde.

- Men det bygger på forudsætningen om, at pensionsalderen hæves, i takt med at vi lever længere, siger 3F’s forbundsformand.

- Hvis ikke pensionsalderen hæves, kommer der hul i kassen. Men det er i min optik ikke ligegyldigt, om det hul er på 40 eller 20 milliarder kroner, selvom begge tal er meget store, siger Per Christensen.