Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Hver ottende lønmodtager var ledig i kortere eller længere tid sidste år på grund af krisen. Det var cirka 50.000 flere end året før. Men det kunne have været værre, lyder det fra eksperter.

Normalt kan man godt bruge en computer på jobcentret, hvis man skal melde sig ledig på jobnet. Sidste år måtte de fleste dog sidde derhjemme, fordi jobcentrene har været lukket i perioder for fysisk fremmøde. Godt 360.000 personer var sidste år berørt af arbejdsløshed, i kort tid - eller i længere tid. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.
arkiv

Godt 360.000 lønmodtagere måtte sidste år gå ind på jobnet og melde sig ledige. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik over personer, der på et tidspunkt i løbet af året var berørt af ledighed i kortere eller længere tid.

360.000 personer svarer til omkring 12,5 procent af arbejdsstyrken – eller lige nøjagtig hver ottende lønmodtager.

Tallet er steget med næsten 50.000 personer i forhold til året før, hvor knap 312.000 var ramt af ledighed i en periode. Det er det højeste niveau i flere år.

Det er corona-krisen fra marts, der ses i tallene, mener cheføkonom i arbejdsgiverforeningen Dansk Erhverv Tore Stramer.

- Tallene falder faktisk rigtig godt i tråd med øvrige tal for sidste år. For eksempel steg antallet af offentligt forsørgede med 52.000, siger han.

Ikke så slemt som frygtet

Men selvom det var skidt, så er det mindre skidt, end det kunne have været.

- På alle parametre er det gået bedre, end vi frygtede ved indgangen til krisen. Til gengæld kan vi se, at krisen har været mere skæv, end vi havde regnet med. I hotel- og restaurationsbranchen for eksempel er beskæftigelsen faldet med 26 procent. Omvendt er beskæftigelsen steget i byggebranchen og i det offentlige, siger Tore Stramer.

- Så ja. Det er ikke gået så slemt som frygtet. Men krisen har haft store konsekvenser, særligt for hotel og restauration, luftfart, kultur. Der er meget store udsving fra branche til branche, siger han.

Også cheføkonom i 3F Frederik I. Pedersen vurderer, at arbejdsmarkedet blev mindre hårdt ramt end ventet.

- Det er først og fremmest hjælpepakkerne, der betød, at det ikke gik værre. Særligt lønkompensationen. På et tidspunkt sidste år var over en kvart million lønmodtagere dækket af lønkompensation. Det er den helt, helt afgørende forklaring, mener han.

Går den rigtige vej

Også i år vil arbejdsmarkedet bære præg af krisen, mener Frederik I. Pedersen fra 3F, selvom han er rimelig optimistisk.

- Under nedlukningen i januar og februar var det op ad bakke. Men vi ser allerede nu igen en positiv udvikling i tallene. Det går den rigtige vej, siger han.

- Der er nok ikke tvivl om, at også i 2021 vil relativt mange samlet set blive berørt af ledighed. Men vi håber, at det bliver mindre end sidste år, særligt hvis vaccinations-planerne fortsætter, og der ikke sker et eller andet uventet, siger cheføkonomen fra 3F.

Tore Stramer fra Dansk Erhverv mener også, der er grund til at være optimistisk, baseret på erfaringerne fra sidste år, hvor sommeren gik godt.

- I år har vi vaccinationerne oveni sæsoneffekten, så det kommer til at kunne mærkes. Men samtidig kommer de oversøiske turister fra blandt andet USA, Kina og Japan næppe igen lige foreløbig, og det vil kunne mærkes i de større byer som København og Århus. Så der kommer til at være nogle skævvridninger på tværs af både brancher og geografi, mener Tore Stamer fra Dansk Erhverv.

Før finanskrisen var der færre, der blev ramt af ledighed. I 2008 var tallet nede på 282.000. Efter finanskrisen steg tallet voldsomt og var oppe på næsten 430.000. Fra 2012 faldt det igen år efter år, indtil 2020.