Gå til hovedindhold

Selvom beskæftigelsen buldrer afsted, falder ledigheden ikke tilsvarende, viser nye tal. Opsvinget har ikke givet det store sug i ledighedskøen som for 10 år siden.

Der er masser af nye job, men ledigheden falder ikke helt så meget, som man kunne vente, viser tal. Udbuddet af arbejdskraft er steget på anden vis, forklarer flere økonomer her.
arkiv

Næsten 320.000 personer var sidste år ramt af ledighed i kortere eller længere tid. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Det svarer til cirka 11 procent af arbejdsstyrken. Året før var 337.000 berørt af ledighed på et tidspunkt - eller cirka 12 procent af arbejdsstyrken.

- I virkeligheden er det en smule overraskende, at ledigheden ikke rykker sig så meget, som man kunne vente. Beskæftigelsen buldrer derudaf. Men ledigheden er slet ikke fulgt med ned, i forhold til hvor meget gang der er i arbejdsmarkedet. Det skyldes en gigantisk vækst i arbejdsstyrken, siger cheføkonom i 3F, Frederik I. Pedersen.

Heller ikke andelen af længerevarende ledige er faldet nævneværdigt. Fra 2016 til 2018 har antallet af ledige, der var ledige i mindst 80 procent af tiden igennem året, ligget på mellem 31.000-35.000 personer.

- Det, at der ikke har været mere sug fra arbejdsmarkedet, viser i min optik, at arbejdsmarkedet ikke er så top-presset, som man kan få indtryk af i medierne, eller som vi oplevede i de glade dage i nullerne, siger Frederik I. Pedersen.

Nordea-økonom ikke bekymret

Cheføkonom i Nordea, Helge J. Pedersen, mener, at den kraftige stigning i beskæftigelsen skyldes, at udbuddet af arbejdskraft er steget rigtig meget de senere år, især på grund af en kæmpe vækst i udenlandsk arbejdskraft på grund af de åbne grænser.

- I en vis udstrækning foretrækker virksomhederne udenlandsk arbejdskraft, som kommer fra ringere lønvilkår. De er måske også mere villige til at udføre arbejde, som danskere er mindre interesserede i, herunder eksempelvis rengøring eller i landbruget, siger Helge J. Pedersen.

Han mener, at arbejdsmarkedet er anderledes sammensat i dag end for 10 år siden.

- I dag har virksomhederne en langt større buffer af udenlandsk arbejdskraft. Det er den primære forklaring på, at ledigheden ikke er faldet mere, vurderer cheføkonomen fra Nordea.

Helge J. Pedersen er ikke særlig bekymret for en overophedning af arbejdsmarkedet.

- Kombinationen af en lidt lavere efterspørgsel efter arbejdskraft og bufferen af udenlandsk arbejdskraft gør, er jeg ikke er ret bekymret. Der er blandt andet en lille afmatning at spore, blandt andet inden for bygge og anlæg, påpeger han.

AE: Der er flere om buddet i dag

I Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er cheføkonom Erik Bjørsted enig i, at tallene ved første blik kan virke paradoksale. Han mener også, at udenlandsk arbejdskraft er en del af forklaringen.

- Grunden til, at ledigheden ikke falder mere, er nok, at mens opsvinget i 2007 og 2008 gjorde et stort indhug i køen af ledige, så er der flere om buddet i dag. Det er primært seniorer, udlændinge og unge, der er blevet færdige med deres uddannelser og er på vej ind på arbejdsmarkedet, siger han.

Erik Bjørsted pointerer, at der hele tiden er en stor udskiftning i ledighedskøen: Selvom tallet ikke er faldet så meget, så er det ikke de samme, der er ledige hele tiden.

- Selvom vi har langtidsledige, så ligger vi meget lavt sammenlignet med resten af Europa, siger Erik Bjørsted.

Heller ikke han mener i øvrigt, at tallene vidner om et presset arbejdsmarked.

- Det var noget andet, hvis ledigheden var raslet med. Men faldet er stille og roligt og accelerer ikke på samme måde, som hvis virksomhederne var desperate, siger han.

- Men jeg er spændt på at følge ledigheden for de unge og for de ufaglærte. For eksempel er ufaglærtes beskæftigelse ikke steget under opsvinget. Vi holder øje med, hvad der sker, siger han.