Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Sidste år mistede 31 personer livet i forbindelse med arbejdsulykker på landjorden i Danmark. Det viser en foreløbig opgørelse fra Arbejdstilsynet.

Lyntoget fra ulykken på Storebælt 2. januar 2019 holder afdækket i Nyborg. Blandt de otte dræbte var en 60-årig medarbejder, der som led i sit arbejde var passager i toget.
Arkiv / Mads Claus Rasmussen / Ritzau/Scanpix

Siden 2004 har 660 mennesker mistet livet i forbindelse med ulykker under arbejde på landjorden i Danmark, og alene sidste år mistede 31 personer livet.

Det viser en foreløbig opgørelse fra Arbejdstilsynet, hvor alle sager endnu ikke er blevet afsluttet eller vurderet juridisk. Men det er alt for mange, mener souschef og seniorforsker Kent J. Nielsen, Arbejdsmedicinsk Klinik ved Regionshospitalet i Herning.

- Målet må være, at ingen skal dø i forbindelse med deres arbejde. Men når der er aktiviteter på jobbet, vil der altid være en risiko for, at der sker ulykker. Og vi ved, at der typisk sker mange ulykker i landbruget og i transport- og byggebranchen, hvor man arbejder med tunge ting og store maskiner, siger han.

Succeshistorie på trist baggrund

I 2018 lå antallet af dødsulykker også på 31, mens der i 2017 skete 25 dødsulykker, hvilket er det laveste antal, siden man begyndte at registrere arbejdsrelaterede dødsulykker i 1979.

- Set over tid er faldet i dødsulykker faktisk den største arbejdsmiljømæssige succes i Danmark. I 2007 var der 66 dødsulykker herhjemme, og tidligere lå tallet over 80. Så der er sket et markant fald, siger Kent J. Nielsen.

Han understreger, at der fra år til år kan være udsving på grund af uheld og tilfældigheder, fordi sikkerheden er for dårlig, eller fordi folk omgås reglerne.

- Spørgsmålet er, om vi er ved at nå et niveau, hvor man kan sige, at antallet af dødsulykker er stagneret, eller det er muligt at komme endnu længere ned. Hvis vi ser tilbage på de sidste tre årtier, så var der i gennemsnit 73 dødsulykker om året i 90'erne, 54 om året i 00'erne og 34 om året i 10'erne, siger Kent J. Nielsen.

- Hvis den udvikling skal fortsætte, så skal der kun ske omkring 15 dødsulykker om året i 20'erne. Det vil kræve en stor indsats, og det er nok utopi at tro, at man kan eliminere alle risici og dødsulykker, siger han.

Tragedie på Storebælt

2019 var blot to dage gammel, da et lyntog ramte dele fra et modkørende godstog på Storebælt. Otte mennesker blev dræbt, og 18 personer kvæstet ved den værste togulykke herhjemme i 30 år. Blandt de omkomne var en 60-årig medarbejder, der som led i sit arbejde var passager i toget og dermed indgår i Arbejdstilsynets foreløbige opgørelse over arbejdsrelaterede dødsulykker sidste år.

- Det var sort, sort uheld, at vedkommende og de andre passagerer befandt sig i toget. Passagererne og togpersonalet var magtesløse, men døds- og arbejdsulykken har senere vist sig at kunne være undgået, siger Kent J. Nielsen med henvisning til en rapport fra Havarikommissionen, der slår fast, at en tom sættevognstrailer på godstoget ikke var låst ordentlig fast og derfor kunne blæse af og ramme det modkørende lyntog.

Danmarks farligste dyr

Skal man forsøge at minimere antallet af dødsulykker, er vejen frem ifølge Kent J. Nielsen ikke straf, men lovgivning og forebyggelse.

- Vi ved, at mange tidligere døde, når de væltede med en traktor, og at det virker og beskytter, når der er krav om styrtbøjler på traktorer. Vi ved også, at koen er Danmarks farligste dyr og skader flest mennesker, fordi den er så stor og tung. Men kunne man forestille sig, at det blev forbudt for landmænd at gå ind til og have kontakt til deres dyr? spørger Kent J. Nielsen.

- I sidste ende er det et spørgsmål om, hvor langt vi vil gå som samfund for at pakke folk ind, så de ikke kommer til skade, siger han.

ARTIKLEN FORTSÆTTER UNDER GRAFIKKEN

Professor i arbejdsmiljø ved Syddansk Universitet i Odense, Peter Hasle, påpeger, at der med initiativet Vision Zero globalt er sat fokus på at forebygge og minimere arbejdsulykker.

- Særligt de mest alvorlige, men der er i dag ingen lande i verden, der har kunnet eliminere dødsulykker fuldstændigt, siger Peter Hasle.

- Men vi skal ikke acceptere, at de sker, og vi er nødt til hele tiden at tage initiativer til at forhindre og forebygge dem, siger han.

Udvikling skal ses over tid

Peter Hasle er enig med Kent J. Nielsen i, at man er nødt til at vurdere antallet af dødsulykker over en længere periode for at vurdere, om det går den rigtige eller forkerte vej.

- Der er relativt få dødsulykker herhjemme, og der vil være nogle udsving år for år. Det er ligesom med vejret og klimaet. Man er nødt til at se på udviklingen og tendensen over tid, siger Peter Hasle.

Arbejdstilsynet ønsker ikke at kommentere udviklingen i antallet af dødsulykker, før der foreligger en endelig opgørelse for 2019. Den forventes at være klar i løbet af første kvartal af 2020, oplyser tilsynet.