Penge ind på kontoen, hvis kommuner flytter 10. klasser ud på en erhvervsskole. Obligatoriske prøver i de praktiske fag i udskolingen. Bedre vejledning om erhvervsuddannelserne, når de unge i 9./10. klasse skal sætte kryds ved deres fremtid.

Rækken af lokkemidler til både kommuner og de unge er lang i den nye aftale om erhvervsskolerne, som regeringspartierne Socialdemokratiet, De Radikale, Dansk Folkeparti og SF netop er blevet enige om. 

- Det er en fagligt solid aftale, der er tænkt rigtig godt igennem. Den får stor betydning for alle de unge mennesker, der gerne vil noget med deres hænder eller et servicefag, lød det fra undervisningsminister Merete Riisager (LA), da hun præsenterede aftale for pressen torsdag.

Aftalen har en samlet værdi på 2,3 milliarder kroner, oplyste ministeren.

Flere skal vælge en erhvervsuddannelse

Aftalen skal først og fremmest få flere unge mennesker til at sætte kryds ved en erhvervsuddannelse frem for gymnasiet, når de er færdige med 9. eller 10. klasse.

Kun cirka 19 procent af de unge i dag vælger en erhvervsuddannelse efter folkeskolen - mod over 30 procent for bare 15 år siden.

Og 19 procent er for lidt, mener et bredt politisk flertal plus såvel arbejdsgivere som arbejdstagere. Ikke mindst fordi beregninger viser, at Danmark allerede i 2025 kommer til at mangle op mod 70.000 faglærte.

- Vigtigst af alt slår den her aftale fast, at vi i Danmark er stolte af vores håndværkstraditioner, og vi værdsætter alle dem, der for eksempel tager en sosu-uddannelse. Dem har vi brug for. Det er en anerkendelse til alle dem, der vil de praktiske fag. Og så er det et opgør med uddannelsessnobberiet, lød det fra Merete Riisager med henvisning til, at der i hendes øjne længe har været for meget fokus på boglige fag og gymnasiet.

Godt at omprioriteringsbidraget er væk

Med aftalen er det også slået fast, at erhvervsuddannelserne slipper for at skære ned med to procent - det såkaldte omprioriteringsbidrag - fra 2019 og frem. Den delaftale indgik regeringen allerede med Dansk Folkeparti 5. november.

Forbundssekretær i 3F Søren Heisel glæder sig over, at aftalepartierne torsdag har fundet fælles fodslag om forbedringer af uddannelserne.

- Det er vigtigt, at erhvervsuddannelserne nu slipper for omprioriteringsbidraget fra 2019, og jeg regner med, at skolerne med aftalen også bliver kompenseret for 2018-omprioriteringsbidragets effekt på 2019-budgetterne. På det punkt er jeg glad for, at oppositionen har fastholdt presset og fået regeringen til at flytte sig, siger Søren Heisel med henvisning til, at økonomien på erhvervsskolerne har været den store knast under de seneste ugers forhandlinger.

Må ikke læne sig tilbage

Søren Heisel har endnu ikke set detaljerne i aftalen, der er indgået. For 3F er den nye aftale et skridt i den rigtige retning, men der også lang vej endnu, understreger han. Politikerne kan derfor ikke bare læne sig tilbage:

- Vi har stadig brug for, at mange flere både unge og voksne tager en erhvervsuddannelse, og det går desværre den forkerte vej. Frafaldet på skolerne er også på omkring 50 procent, og det skal vi også have gjort noget ved. Vi har brug for, at der er praktikpladser til alle. Så trods trepartsaftale og gode konjunkturer ser det ikke just fremragende ud, siger Søren Heisel.

Ved præsentationen af den nye aftale understregede såvel ministeren som Socialdemokratiets erhvervsuddannelsesordfører, Mattias Tesfaye, også, at denne aftale kun er ét af flere tiltag:

- Aftalen kommer til at styrke søgningen til erhvervsuddannelserne. Men det tager tid at vende udviklingen. Vi er heldigvis et bredt flertal bag, og den her aftale er et skridt i den rigtige retning, sagde Mattias Tesfaye.