Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Fyringsrunde i Københavns Lufthavn bliver mindre end varslet. 650 varslede fyringer i august endte i dag på 511 fuldtidsstillinger efter forhandlinger med lufthavnens 23 tillidsrepræsentanter.

Corona-krisen har ramt Københavns Lufthavn hårdt. Lige nu er trafikken på under 20 procent af det normale, og det har betydet mange fyresedler.
Arkiv / Søren Bidstrup / Billedbureaet Ritzau/Scanpix

Københavns Lufthavn, CPH, er hårdt ramt af fyringer, men intense forhandlinger mellem tillidsrepræsentanter og ledelse har afbødet faldet.

- Alle har haft dårlig mave, og folk har siddet og grædt. Det har været rigtigt skidt, siden det blev meldt ud, at 650 skulle fyres. Det er jo næsten hver fjerde. Sidste massefyring i lufthavnen var i 2008 med 70 fyringer, så det her er voldsomt, siger 3F-fællestilidsrepræsentant i lufthavnen, Peter Vium.

Tilbage i august varslede Københavns Lufthavn, at 650 ansatte skulle fyres på grund af corona-krisen, som har ramt lufthavnen hårdt. Lige nu er der en ugentlig trafik på under 20 procent af det normale i lufthavnen.

Men så galt gik det ikke. Takket være forhandlinger med samtlige 23 tillidsrepræsentanter på tværs af alle faggrupper i lufthavnen, er det lykkedes at få tallet ned på 511 fuldtidsstillinger.

Efteruddannelse spiller en afgørende rolle i det reducerede antal fyringer, ligesom man er kommet et stykke ad vejen ved at nedlægge ledige stillinger.

- Vi har et supergodt samarbejde med ledelsen, og vi besluttede, at vi alle 23 tillidsrepræsentanter skulle være med for at få det bedst mulige overblik over en kæmpestor udfordring, siger Peter Vium.

Vagt og Security hårdest ramt

Han oplyser, at der har været stor velvilje hele vejen rundt.

- Vi har holdt mange møder. I dag er vi trætte, men glade for, at vi fik bragt antallet af fyrede ned på 511, siger han.

Men stemningen i lufthavnen er selvfølgelig presset i bund med dagens mange fyresedler.

- Der er lettelse hos dem, som undgik fyresedlen, blandet med sorg over at miste en masse gode kollegaer, siger Peter Vium.

De opsigelser, som CPH har gennemført, fordeler sig bredt og på tværs af alle lufthavnens funktioner og faggrupper.

Hårdest ramte faggruppe er Vagt og Security, hvor der er fyret over 200 ud af cirka 1.100 medarbejdere, oplyser Peter Vium.

- Jeg har endnu ikke fået den endelige opgørelse over fyringer på 3F’s område. Men det er rengøring og markservice, det har holdt hårdest for, oplyser han.

CPH takker tillidsrepræsentanter

CPH’s hr-direktør, Kirstine Bergenholtz, kalder det et lyspunkt i en meget trist dag, at det er lykkedes at reducere antallet af afskedigelser.

- Det er en utroligt trist dag – ikke mindst for de dygtige og gode kollegaer, som vi nu er nødt til at sige farvel til. Selvom det har været svært, vil jeg gerne takke tillidsrepræsentanterne for nogle konstruktive forhandlinger. Vores ambition igennem hele corona-krisen har været at redde så mange arbejdspladser som muligt, siger Kirstine Bergenholtz.

Hun oplyser, at uddannelsesforløbene vil give medarbejdere et konkret kompetenceløft, samtidig med at de bliver fastholdt i job i en periode, hvor der er mindre aktivitet i lufthavnen.

- For andre medarbejdere, der desværre må opsiges, giver uddannelsesforløbene en mulighed for at tilegne sig nye kompetencer, som skal hjælpe dem videre til et nyt job, siger Kirstine Bergenholtz.