Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Med de store prisstigninger på varme rækker 100 millioner ikke langt, mener både politikere og organisationer. En ny varmepakke skal hjælpe pensionister og kontanthjælpsmodtagere, men mange andre vil også blive ramt, siger chefanalytiker.

416.000 danskere har et gasfyr. De vil blive ramt hårdest af prisstigningerne, siger chefanalytiker i Danske Bank, Louise Aggerstrøm. Det er dog langt fra alle dem, der kan få økonomisk støtte.
Arkiv / Henning Bagger / Ritzau/Scanpix

Hvis man ikke vil pakke sig ind i uldtæpper hele vinteren, så kan varme komme til at koste 1.000 kroner mere om måneden for den enkelte husstand.

Derfor vil regeringen med en ny varmepakke afsætte 100 millioner kroner til de borgere, der vil få svært ved at betale de højere energiregninger.

Men hvad kan man egentligt få for 100 millioner kroner?

I hvert fald ikke varme hele vinteren, mener både Ældre Sagen og Mødrehjælpen, mens også flere partier på Christiansborg retter kritik.

- Jeg tror ikke, at de 100 millioner kroner er nok. Jeg synes, det er et godt initiativ, men jeg tror ikke, det er nok, siger Ninna Thomsen, der er direktør i Mødrehjælpen, til DR.

For få penge

Det er pensionister og kontanthjælpsmodtagere, der med regeringens forslag kan få hjælp til varmeregningen. 

SF’s politiske ordfører Karsten Hønge er glad for, at regeringen anerkender, at en større elregning vil blive en belastning for mange. 

Men heller ikke han tror, at der er sat nok penge af.

- Det vigtige for os er, om de 100 millioner kroner er nok. Det er jeg i tvivl om, siger han.

- Det første skridt må være dem på egentlige sociale ydelser. Om gruppen på et tidspunkt skal udvides, må vi se på.

Pengene gives til kommunerne, og det er her, man aktivt skal søge om tilskuddet. Med den model er Karsten Hønge bekymret for, om alle vil få de penge, de har krav på.

En kritik, som Ældre Sagen og Mødrehjælpen også har rejst.

Kan mærkes hos mange

Det er globale prisstigninger på energi, der kan sende varmeregningen i vejret hos de danske knap 500.000 husstande, der enten får varmen fra et naturgasfyr eller ligger i fjernvarmeområder med et højt gasforbrug.

En regning, som mange danskere vil kunne mærke hver måned, siger Louise Aggerstrøm, der er chefanalytiker og privatøkonom i Danske Bank.

- Når vi spørger folk, så er for eksempel 500 kroner om måneden rimelig mange penge for mange mennesker. Det kan godt ramme hårdt – også selvom man ikke er pensionist eller kontanthjælpsmodtager, siger hun.

Udglatning vigtigt for forbrugerne

Som en del af varmepakken opfordrer regeringen fjernvarmeselskaberne til at udglatte regningen, så det hele ikke skal betales på én gang.

Det glæder politisk chef i Forbrugerrådet Tænk, Helle Agerdal Olsen.

- Vi kan ikke fravælge, om lyset kan tænde, eller køleskabet er koldt. For nogle forbrugere betyder udgifterne til energi mere i det månedlige budget end for andre, så nogle vil blive ekstra ramt af de stigende energipriser, forklarer hun.

Derfor håber Helle Agerdal Olsen, at alle energiselskaber vil vise velvilje over for forbrugerne, der kan komme i knibe den kommende vinter.

På sparenergi.dk findes råd og vejledning om, hvordan energiregningen kan holdes nede.

Valgkampstunt og valgflæsk

Både Dansk Folkeparti og Radikale Venstre har kritiseret forslaget fra regeringen.

Kristian Thulesen Dahl, formand i Dansk Folkeparti, er ikke i tvivl om, hvorvidt pengene rækker.

- Når vi regner på det, så taler vi om kompensationsordning på et sted mellem en og tre milliarder kroner, siger han til DR.

Mens Thulesen Dahl kalder det et valgkampstunt, siger Radikale Venstres klima-, energi- og forsyningsordfører, Rasmus Helveg Petersen, til Ritzau, at varmepakken er valgflæsk.

- Der er to kæmpestore problemer med dette her. Det ene er, at puljen allerede findes i forvejen. Der er allerede sat 100 millioner kroner af til hjælp til varmeregningen, og det er noget, alle partier står bag, siger han og fortsætter:

- Det andet er, at udspillet kommer dagen før kommunalvalget, uden at de har snakket med deres støttepartier. Det er valgflæsk. Uden kalorier vel at mærke, for pengene er allerede afsat, siger han til Ritzau.

Målrettet hjælp

Fungerende beskæftigelsesminister Mattias Tesfaye (S), der er medafsender af varmepakken, afviser over for DR de to partiers kritik med, at han ikke er på valg.

Til spørgsmålet om, hvorvidt pengene rækker, mener han, at man med forslaget bedst giver penge til dem, der har mest brug for det. Det skriver DR.

- Det er et forsøg på at målrette økonomien til de kommuner, hvor vi ved, varmeregningerne vil stige mest. Det vil være i de kommuner, hvor mange får fyret deres bolig op med gas, forklarer Mattias Tesfaye.