Flere danske ufaglærte skal opkvalificeres, så de bliver faglærte og er til rådighed for det hungrende arbejdsmarked.

Det er det primære mål med en nye opkvalificeringspakke på 102 millioner kroner, som torsdag blev præsenteret af beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard.

- Arbejdsløsheden fortsætter med at falde, og nu er vi i en bred kreds af partier blevet enige om at bruge over 100 millioner kroner til initiativer, der skal sørge for at få de allersidste arbejdsløse ind på arbejdsmarkedet. Vi skal opkvalificere dem og sørge for, at de gennem uddannelse får mulighed for at komme i arbejde, siger Peter Hummelgaard på et pressemøde i Beskæftigelsesministeriet.

Det er Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Venstre, Dansk Folkeparti og De Konservative, der står bag aftalen, som rummer seks forskellige initiativer.

Til danskere med mindst uddannelse

Ifølge partierne skal de 102 millioner kroner komme de danskere, der har mindst uddannelse, til gode, og så skal de være med til at øge arbejdsudbuddet, så arbejdsgiverne kan få den kvalificerede arbejdskraft, de efterspørger.

Det skal blandt andet ske via en jobrotationsordning, hvor en ufaglært medarbejder kan få orlov til at uddanne sig inden for sit fag, mens en ledig vikarierer for medarbejderen under uddannelsen. Der er afsat 20 millioner kroner til jobrotationsordningen.

På den måde kan en ufaglært medarbejder i f.eks. hjemmeplejen tage orlov for at uddanne sig til social- og sundhedshjælper.

Kontanthjælpsmodtagere i job

Et andet element af den nye aftale er 30 millioner kroner, der er øremærket til at give flere jobparate kontanthjælpsmodtagere erhvervsrettet opkvalificering inden for brancher, hvor der er et særligt stort behov for hænder.

Endelig skal 27 millioner kroner skal gå til at få løftet ufaglærte til faglærte gennem grundforløb på en erhvervsuddannelse.

De sidste 25 millioner kroner skal blandt andet gå til en trainee-ordning for akademikere og opkvalificering inden for såkaldte mangelområder.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil ikke sætte tal på, hvor mange der skal opkvalificeres eller komme i job som følge af den nye aftale, men han lægger vægt på, at han og regeringen vil gøre op med “det ensidige fokus på arbejdsudbud”.

- Spørgsmålet om arbejdsudbud har alt for længe dikteret beskæftigelsespolitikken. Vi vil i stedet fokusere på det centrale, nemlig at ledige og medarbejdere får de kvalifikationer, som virksomhederne har brug for, siger han.

Vil have mere udenlandsk arbejdskraft

Hos regeringens støtteparti Radikale Venstre har beskæftigelsesordfører Samira Nawa dog stadig øjnene på et øget arbejdsudbud, og det skal ske ved at hente flere udlændinge ind på det danske arbejdsmarked, siger hun til Fagbladet 3F.

- Den nye aftale handler om opkvalificering, men det er ikke nok. Vi har også har brug for mere udenlandsk arbejdskraft. Det holder vi fast i, fordi der stadig er en efterspørgsel fra virksomhederne på kvalificeret arbejdskraft, siger hun.

Ønsket om mere udenlandsk arbejdskraft vil dog få kamp til stregen både fra Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.

- Det bliver ikke til noget, for det vil Dansk Folkeparti ikke være med til, lyder det kortfattet fra Dansk Folkepartis beskæftigelsesordfører Bent Bøgsted.

Vil ikke åbne døren på vid gab

Beskæftigelsesministeren er helt på linje med DF-ordføreren.

- I regeringen vil vi gerne være med til at hjælpe med at løse problemerne med mangel på udenlandsk arbejdskraft, hvis der er nogle helt særlige områder, hvor man ikke kan finde arbejdskraften i Danmark eller i de 28 andre lande i EU. Men vi vil ikke være med til at åbne døren på vid gab for billig udenlandsk arbejdskraft fra Ukraine, Filippinerne eller andre steder uden for EU, som skal ind at konkurrere med vores ufaglærte eller arbejdsløse, siger Peter Hummelgaard til Fagbladet 3F.