Det er en myte, at 3F’erne har færre år på pension end akademikerne.
Det er et af budskaberne fra Pensionskommissionens formand, Jørn Neergaard, i et interview i Morgenavisen Jyllands-Posten.
Han slår fast, at der ikke er nogen uretfærdig mellem arbejdere og akademikere, når det handler om pension.
– Jeg synes, at det er udtryk for uvidenhed og en generalisering. Hele debatten om vores pensionsalder handler kun om kroner og ører. Den handler ikke om, hvordan vi har det, når vi går på pension.
Arne Jørgensen
Det provokerer 69-årige Arne Jørgensen, der som tidligere tømrer har stor erfaring i at lægge til og skære fra, når han har arbejdet med træ.
– På samme måde kan du let tilpasse tal til et bestemt formål. Jeg køber ikke Pensionskommissionens præmis, siger Arne Jørgensen til Fagbladet 3F.
“Handler kun om kroner og ører“
Ifølge Pensionskommissionen er der en enkel forklaring på, at ufaglærte kan få lige så mange år på pension betalt af staten som akademikere.
Førtidspension, efterløn og andre ordninger gør det muligt for en arbejder at trække sig tidligere tilbage, mens en akademiker ofte arbejder videre efter folkepensionsalderen.
– Jeg synes, at det er udtryk for uvidenhed og en generalisering. Hele debatten om vores pensionsalder handler kun om kroner og ører. Den handler ikke om, hvordan vi har det, når vi går på pension, siger Arne Jørgensen.
– En akademiker kan godt blive psykisk nedslidt. Men os, der har haft et hårdt arbejde, kan både blive fysisk og psykisk nedslidte af akkorden og presset for at udføre opgaverne hurtigt nok, siger han.
Vil gerne bryde med stereotypen
Arne Jørgensen har et langt arbejdsliv bag sig. Han kom ud på arbejdsmarkedet allerede, da han var teenager og arbejdede uafbrudt i 50 år, indtil knæene, ryggen og kroppen ikke kunne holde til mere.
Som 65-årig gik han på efterløn og halvandet år efter blev han folkepensionist. Nu nærmer han sig de 70 år og satser på at blive ældre end sin far, som blev 75.
– Det kan godt være, at vi lever længere. Men det er altså ikke et argument for at hæve pensionsalderen, hvis vi er slidt ned, siger Arne Jørgensen.
Ifølge Pensionskommissionens rapport lever en ufaglært mand godt syv år kortere end en mandlig akademiker. Forskellene i levetid handler primært om kost, rygning, alkohol og motion, konkluderes det i rapporten.
Det stereotype billede af en storrygende, øldrikkende arbejder provokerer også Arne Jørgensen.
– Jeg har selv dyrket rugby på eliteplan, altid levet et sundt og aktivt liv og været engageret i foreningslivet. Men det hjælper jo ikke noget i dag, når min ryg, knæ og skuldre er ødelagt, og jeg er slidt ned efter mange års hårdt fysisk arbejde, siger Arne Jørgensen.
– Jeg synes, at Pensionskommissionens formand skulle prøve at kravle rundt hver dag i nogle uger med 20 kilo tunge ruller tagpap. Så kunne det være, at vi kunne snakke sammen igen, siger han.