Når snot og feber de næste måneder for alvor bider sig fast, kan en uge med influenza blive en dyr affære for de 13-17 årige, der har et fritidsjob.
Omkring halvdelen ser ikke noget til deres løn, når de ringer til chefen og sygemelder sig. Det viser Jobpatruljens evalueringsrapport for 2017. Her har 2.950 unge mellem 13 og 17 år svaret på spørgsmål om deres ansættelsesforhold.
– De får i forvejen ikke særlig meget i løn, så bare fordi de lægger sig syge, bliver det rigtigt svært at holde økonomien kørende og deltage i sociale arrangementer, siger Jon Henningsen fra Jobpatruljen.
Kringlede regler
Når chefen ikke udbetaler flaskedrengens eller opvaskerens løn under sygdom, er det ikke nødvendigvis et bevidst forsøg på at snyde. Det vurderer Jon Henningsen. Ifølge ham er reglerne på området så kringlede, at det kan være svært både for caféejeren og ungarbejderen at finde ud af, om den unge faktisk har ret til løn under sygdom.
– For mange af de unge er det nærmest logik, at man ikke får løn, når man er syg, siger Jon Henningsen.
– Det kræver også ressourcer for arbejdsgiveren at finde ud af, hvornår man har ret til løn under sygdom. I de små virksomheder – som bagere og konditorer – er der færre ansat til at holde styr på løn, end der er i de store kæder, fortsætter han.
Mange af de 13 til 17 årige arbejder på landets restauranter eller i butikkerne. Alligevel afviser både HK Handel og 3F Privat Service, Hotel og Restauration (PSHR), at reglerne er for svære for arbejdsgiverne.
– Reglerne er ikke sværere at forstå for dem, der har ungarbejdere end dem, der har Henrik og Karin på 55 år ansat, siger Tina Møller Madsen, der er gruppeformand for 3F PSHR.
Samme synspunkt deler HK Handels faglige chef, Kim Jensen.
Kendt problem
Der er ikke noget nyt i, at det kniber med vilkårene på arbejdsmarkedet for de yngste. Derfor er Kim Jensen ikke overrasket.
– Der er to problemer med de unge, når det kommer til sygdom, siger han.
– Det første er, at mange stadig selv skal finde en afløser, når de bliver syge. Det andet er, at mange ikke får løn, selvom de har ret til det, forklarer han.
Forklaringen for restaurationsbranchen skal findes i en særlig kultur. Det mener Tina Møller Madsen. Der er tale om en kultur, hvor arbejdsgiveren ikke betaler løn under sygdom, og hvor de unge ikke kender reglerne. Derfor er de unge også med til at holde den kultur ved lige.
Forældrenes ansvar
Når den ansvarlige skal findes, skal der peges i flere retninger.
– Det er hele vejen rundt, mener Tina Møller Madsen.
Både forældre, arbejdsgivere, de unge og fagforeningerne har et ansvar, mener hun. Det er Peter Lykke Rasmussen enig i. Han synes også, de voksne kolleger skal gribe ind:
– Man kan undre sig, når voksne på en restaurant med overenskomst ikke siger noget til, at ungarbejderen ikke får løn under sygdom, siger han.
Selvom forældrene sjældent har noget med deres barns ansættelse at gøre, så skal de alligevel komme på banen. Kun få forældre blander sig ifølge Kim Jensen, når deres børn kommer hjem med en vagtplan, der ikke giver meget tid til skole.
– Så længe barnet er under 18 år og ikke er myndigt, så er det forældrenes ansvar, siger Kim Jensen.