Karoline sidder i sporvognen på vej til fabrikken og ser ud gennem et beskidt vindue. Hendes ansigt er udmattet, og i hendes tomme øjne kan man se verden køre forbi hende.
Karoline er navnet på hovedrollen i filmen “Pigen med Nålen”, der har fået stor opmærksomhed for sin stærke fortælling om fattigdom og de svære forhold for kvindelige arbejdere i 1920’ernes Danmark.
Men selv her 100 år efter giver filmens temaer genklang.
Ifølge manuskriptforfatteren bag har verden nemlig ændret sig meget i den tid, det har taget at lave filmen.
– Så det er ikke længere givet, at vores rettigheder er nogle, vi har for evigt, siger Line Langebek.
Den gyldne statuette
Line Langebek har skrevet manuskriptet til den biografaktuelle film “Pigen med Nålen” sammen med svenske Magnus von Horn, der også har instrueret den.
Filmen hev en nominering ind i kategorien Best International Feature Film i slutningen af januar. Samme dag ramte den det store lærred i de danske biografer.
Holdet bag filmen fik dog ikke den gyldne statuette med på flyveren hjem, men spørger man Line Langebek, er det fantastisk ”bare” at være blevet nomineret.
– Alene nomineringen vil være med til at give filmen et helt nyt liv, siger Line Langebek.
Historien om Dagmar Overby er ikke bare historien om et monster
Line Langebek
Det er skuespilleren Vic Carmen Sonne, der spiller den unge tekstilarbejder Karoline.
Da hun bliver gravid med chefen fra fabrikken, mister hun på én dag sit arbejde, og står pludselig alene med et barn i maven, hun ikke har råd til at opdrage.
Det virker næsten som held i uheld, at hun møder Dagmar Overby, en kvinde, der hjælper mødre med at finde plejefamilier til deres uønskede børn.
Indtil Karoline finder ud af sandheden.
Manuskriptforfatter Line Langebek fortæller, at historien er inspireret af virkelige hændelser.
Både Karoline og Dagmar Overby er virkelige personer, og i 1921 blev Dagmar Overby dømt for at have dræbt otte spædbørn.
Så selvom Karoline er filmens hovedrolle, tager den udgangspunkt i historien om Dagmar Overby. Man ved nemlig ikke særligt meget om Karoline.
Kvindelige fabriksarbejdere blev dobbeltstraffet på grund af deres klasse og deres køn
Linda Nørgaard Andersen
Men ifølge Line Langebek var det vigtigt at have en anden indgangsvinkel på historien.
– Historien om Dagmar Overby er ikke bare historien om et monster, fortæller hun.
– Den handler mere om en tid, hvor rigtig mange mennesker levede hårde liv i fattigdom.
I filmen repræsenterer Karoline derfor alle dem, der ligesom hende levede på bunden af samfundet, snarere end den rigtige Karoline.
Hårdt fysisk arbejde
Spørger man Linda Nørgaard Andersen, vicedirektør på Arbejdermuseet, var der rigtig mange mennesker, der levede under ringe kår dengang.
“Pigen med Nålen” foregår i tiden lige efter første verdenskrig.
Og her var arbejdende kvinder absolut nederst i hierarkiet.
– Særligt kvindelige fabriksarbejdere blev dobbeltstraffet på grund af deres klasse og deres køn, siger hun.
Linda Nørgaard Andersen fortæller, at langt de fleste fabriksarbejdere var ufaglærte.
Og når de mødte ind, var det til en arbejdsdag, der var lang og hård.
– Både arbejdsulykker og høreskader var hverdagskost, fortæller hun.
Det var ikke usædvanligt, at man fik skåret det yderste af fingerspidserne af, fordi der ikke var afskærmning på maskinerne, fortæller Linda Nørgaard Andersen.
– Og så var der enormt koldt. Flere af kvinderne forede deres tøj med avispapir bare for at holde varmen, siger hun.
Arbejderne var derfor fuldstændig udmattede efter at være på benene i de omgivelser hele dagen.
Og efter fyraften skulle kvinderne bruge deres sparsomme fritid på at passe børnene og hjemmet.
En anden hverdag
Det virker heldigvis fjernt for de fleste, men mange af de rettigheder, vi har i dag, var ikkeeksisterende dengang, fortæller Linda Nørgaard Andersen.
De fleste arbejdede ti timer om dagen, seks dage om ugen, og der var hverken mulighed for pension, omsorgsdage eller ferie.
Og selvom der var barselsmuligheder på det tidspunkt, kan de slet ikke måle sig med i dag.
I Arbejdermuseets arkiv optræder en fabriksarbejder ved navn Ellen Jensen, der også arbejdede tilbage i 1918. I arkivet ligger en besked fra manden til den fabrik, som Ellen arbejdede på:
Ellen har født i nat, hun kommer igen i morgen, lød den.
Manuskriptforfatter Line Langebek tror også, det kan være svært at sætte sig ind i den tids vilkår som moderne og velstillet dansker.
Og derfor har det været vigtigt at udtrykke den udmattelse, som så mange følte, klart i filmen.
– Publikum skal sidde i biografsæderne og kunne mærke snavset på vinduer, gulve og i folks ansigter, siger hun.
Noget nyt på dagsordenen
Ifølge Linda Nørgaard Andersen fra Arbejdermuseet ser hverdagen for fabriksarbejdere helt anderledes ud den dag i dag. Heldigvis.
– Det, der nok har forandret sig mest, er, at det fysiske og psykiske miljø for alvor er kommet på dagsordenen, siger hun.
Og så har meget rykket sig indenfor ligestilling.
Alligevel mener hun, at filmen stadig har en skræmmende aktualitet i nutiden.
Hun nævner, at man flere steder i verden ser, at kvinders rettigheder igen er kommet under pres.
Manuskriptforfatter Line Langebek tror også, det kan ligge til grund for filmens store popularitet og internationale anerkendelse.
Ifølge hende klinger filmen nemlig ind i tiden og taler til, at historien ikke udvikler sig i en lige linje.
– Det siger jo noget om, at hvis de politiske vinde blæser anderledes, så kan vi miste vores rettigheder, siger hun.