Tilbuddet gælder fritidsjobbere under 18 år og unge under 30 år, som er i gang med en erhvervsuddannelse.
Mange er ikke klar over, at de for et meget lavt kontingent kan sikre sig ret til hjælp og rådgivning, hvis der opstår problemer på deres arbejdsplads.
Tænk derfor en ekstra gang over, om du ikke burde melde dig ind i fagforeningen, når du påbegynder din læretid.
Meld dig ind nu
Der er aldrig noget tidspunkt, hvor det er forkert at blive medlem af 3F. Sådan lyder ordene fra Steen Wrist Ørts, der er konsulent i URO (Ungdom, Regioner, Organisation) og tovholder på 1 krone om dagen-projektet.– Vi kan se i alle statistikker, at de unge er allermest udsatte på arbejde. Det handler blandt andet om, at man er ude i sit første job og måske er lidt usikker på rettigheder og så videre, forklarer han.
Med en baggrund som fisker og dermed også 3F’er ved han, hvad han taler om.
– For mig var det helt naturligt, at jeg var medlem af fiskernes fagforening 3F, da jeg startede som fisker. På den måde viser man sine kollegaer, at man vil fællesskabet på arbejdspladsen.
Det handler om solidaritet, kvalitet og rettigheder
Ifølge Steen Wrist Ørts er der fem gode grunde, som er værd at understrege, når du som elev, fritidsjobber eller lærling giver 32,50 kroner om måneden for et medlemskab hos 3F.- 3F tjekker, om du bliver snydt.
- 3F tjekker din lærlingekontrakt.
- 3F tjekker dit arbejdsmiljø.
- 3F tilbyder gratis a-kasse.
- 3F har masser af rabatter og medlemsfordele.
