Frustreret familie mangler svar efter Adrians dødsulykke
I dag er det et år siden, at ulykken ved Flemløse biogasanlæg fandt sted. Men familierne til de omkomne venter stadig svar på, hvem der er ansvarlig for ulykken.
- Et år efter dødsulykken ved Flemløse Flemløse Biogas på Fyn har familierne til de omkomne endnu ikke fået svar på, hvem der bærer ansvaret for ulykken.
- Årsdagen for ulykken markeres med en ceremoni for de afdøde, fortæller svigerinden til Adrian Semeniuc.
- Mihai Trisciuc, der overlevede ulykken, føler sig overladt til uvisheden og håber på kompensation.
- Familierne har ikke fået klare svar og fortsætter med at presse de danske myndigheder for mere information.
I dag bliver en svær dag at komme igennem for tre familier i Rumænien.
Det er nemlig et år, siden de fik den værst tænkelige besked om, at deres kære havde været udsat for en forfærdelig arbejdsulykke 2.230 kilometer væk på en byggeplads på Fyn.
Jeg synes, at de danske myndigheder er lidt langsomme.
Mihai Trisciuc
Her kollapsede taget på en 25 meter høj silo ved Flemløse Biogas og tog tre mennesker med sig i graven, og efterlod seks andre hårdt kvæstet.
En af dem, der måtte modtage beskeden om, at hendes svoger, Adrian Semeniuc, aldrig kom hjem igen i live, er Daiana Semeniuc.
– I går ville have været hans 26-års fødselsdag, og i stedet for at fejre ham og synge fødselsdagssang for ham, stod vi ved hans grav og fældede et hav af tårer. Det er helt sikkert det hidtil hårdeste øjeblik, fortæller hun.
Mangler svar
Selvom der i dag er gået præcis 365 dage siden dødsulykken, mangler de pårørende stadig klare svar. Ingen er endnu blevet holdt ansvarlige for ulykken.
– Vi er meget frustrerede og skuffede over, at det efter al den tid stadig ikke er blevet fastslået, hvem der er ansvarlig for Adrians død, siger Daiana Semeniuc.
Hun og resten af familien håber, at der snart sker fremskridt i sagen, så de kan sætte et endeligt punktum og måske finde en form for ro.
Også Mihai Trisciuc, der overlevede faldet på 25 meter, føler sig overladt til uvisheden.
– Jeg synes, at de danske myndigheder er lidt langsomme, men jeg håber, at det ender godt, og jeg tror på, at vi vil blive kompenseret for alt det, vi har måttet gennemgå i al denne tid, siger han.
Daiana Semeniuc fortæller, at de igennem deres advokater flere gange har forsøgt at få svar, men uden held.
– Vores advokater bliver ved med at insistere på at få oplysninger om sagen, og de har sendt e-mails og kontaktet de danske myndigheder, men de får ikke andet svar end: ”Efterforskningen er ikke afsluttet, og I må være tålmodige”, fortæller hun og fortsætter:
– Men hvor meget tålmodighed kan man have, når man intet ved, afslutter hun spørgende.
Mindehøjtidelighed for familien
I det hvide hus i det nordlige Rumænien samles hele familien Semeniuc og alle deres kære til en mindehøjtidelighed for Adrian Semeniuc, der blev taget fra dem alt, alt for tidligt.
Her vil der blive serveret mad, drikke, søde sager og frugt, fortæller Daiana Semeniuc.
– Vi vil mindes ham og alle de øjeblikke, vi tilbragte sammen. Vi vil mindes, hvilken vidunderlig mand han var med et hjerte af guld, fortæller hun videre.
Lidt længere vestpå i Holland vil Mihai Trisciuc mindes de tre, der mistede livet
Han er her et år efter startet op på arbejde igen.
– Jeg kan ikke selv deltage i en mindehøjtidelighed på grund af mit arbejde, men jeg vil bruge dagen i dag på at bede for dem, der mistede livet, siger han.