Her kan du læse korte portrætter af de foreløbig 64 kvinder, der har været udnævnt til ministre.
Eksempelvis om den første kvindelige minister i Danmark – ja, faktisk verden. Det var socialdemokraten Nina Bang. Hun blev udnævnt til undervisningsminister i 1924.
Eller du kan læse om socialdemokraten Lis Groes, der røg cigar og havde ni børn og alligevel fik den tunge post som handelsminister i 1953-1957.
Folketinget og Ligestillingsministeriet har i forbindelse med Dronningens 40 års regeringsjubilæum i januar 2012 udgivet den lille bog.
I forordet skriver Manu Sareen, ligestillingsminister og Mogens Lykketoft, Folketingets formand:
” Ligestilling er en kamp, der aldrig afsluttes, og som ikke kun handler om kvinder og mænd. Men den største revolution i det danske samfund de sidste hundrede år er kvindernes helt ændrede stilling i samfundets liv.”
7 vigtige år
1915: Grundlov med valgret til kvinder1918: Første kvinder vælges til rigsdagen
1924: Første kvindelige minister
1950: Første kvindelige formand for landstinget
1953: Grundlov med kvindelig arvefølge
1972: Regerende kvindelig monark
2011: Første kvindelige statsminister
