Ankestyrelsen har nemlig i en principiel afgørelse fastslået, at chikanen har givet kvinden en arbejdsskade, og har bedt Arbejdsskadestyrelsen regne ud, hvor meget tjeneren skal have i godtgørelse og erstatning.
I første omgang blev sagen ellers afvist både af Ankestyrelsen og af Ankestyrelsens Erhvervssygdomsudvalg. Arbejdsgiveren og et par af hendes tidligere kolleger bestred nemlig, hvad kvinden fortalte.
Mobning kan gøre dig psykisk syg
E-mail korrespondance med fagforeningen
Kvinden har i sagen fremlagt en række beviser. Det har blandt andet haft betydning, at hun – mens chikanen stod på – kontaktede fagforeningen. Ankestyrelsen har set en række mails mellem hende og en ansat i fagforeningen.Hun har undervejs fortalt sin læge om ubehagelige SMS’er, som hun havde fået fra sin arbejdsgiver. Det skrev lægen ned i kvindens journal. Den er også vist til Ankestyrelsen.
Arbejdsskadestyrelsens retningslinjer om mobning
Hun gemte ubehagelige SMS’er
Arbejdsgiverens grimme SMS’er har hun gemt. De er sendt til Ankestyrelsen.På et tidspunkt opsøgte arbejdsgiveren hende på hendes bopæl. Her tvang han hende til at slette en ven på Facebook, fordi han ikke brød sig om vedkommende. Han truede med fyring, hvis hun ikke gjorde det.
Kvinden var i fleksjob. Derfor havde hun kontakt med kommunen. Mens hun var ansat, fortalte hun kommunen om mobningen, og det blev noteret ned. De papirer har også indgået i Ankestyrelsens afgørelse.
Tjeneren fortalte venner om overfusninger, da det stod på. Det har vennerne bekræftet over for Ankestyrelsen.
Arbejdsgiveren kæreste med med medarbejdere på skift
Samlet mener Ankestyrelsen, at der er tilstrækkelige beviser for, at tjeneren har været udsat for chikane og mobning.Det er ikke kun arbejdsgiveren, der har forfulgt hende. Det har nogle kolleger også, fastslår Ankestyrelsen.
Arbejdsgiveren var tilsyneladende på skift kæreste med de ansatte.

