Siden midten af 90’erne har indvandrerne og deres efterkommere forladt fagforeningerne i stor stil – eller undladt at melde sig ind. 3F-afdeling har taget konsekvensen og går målrettet efter at organisere denne gruppe.
Peter Andersen
100%
Annonce
En af de væsentligste forklaringer på LO’s medlemstab er, at det ikke er lykkedes at fastholde organiseringen blandt gruppen af indvandrere og efterkommere.
Det fremgår at en rapport, forskningscentret FAOS og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet for LO.
Indtil midten af 90’erne var indvandrerne næsten lige så flittige til at melde sig i fagforening som de indfødte danskere. Men i dag er det kun godt og vel halvdelen af indvandrergruppen, der er organiseret.
– Det er især et problem på de områder, som 3F og HK dækker. Vi ved ikke præcist, hvorfor så mange indvandrere har droppet fagforeningerne. En af forklaringerne er nok, at mange indvandrere tidligere arbejdede i industrien, som er velorganiseret, hvor jobbene i dag findes i servicesektoren, som altid har været dårligt organiseret, siger Jesper Due, der er professor ved FAOS.
Han oplyser, at FAOS har planer om at forske videre i netop denne problematik.
Kvinder melder sig ud
En af de fagforeninger, der er blevet ramt, er 3F Industri og Service i København.
40 procent af afdelingens 5.500 medlemmer er indvandrere eller efterkommere. Men på rengøringsområdet er andelen 80 procent, og heraf er langt hovedparten kvinder.
– Det er især kvinderne, der har meldt sig ud. I mange indvandrerfamilier har man den opfattelse, at det er nok at have ét medlem af fagforeningen – og det er typisk manden. Hustruen nøjes så med at være medlem af a-kassen, siger formanden for 3F Industri og Service, Hans Larsen.
Afdelingen har nu taget konsekvensen og flyttet ressourcer fra industri til service.
To faglige sekretærer må klare industriområdet, hvor der typisk er tillidsfolk til at sikre en høj organisationsprocent. Til gengæld er fem faglige sekretærer nu tilknyttet serviceområdet i et forsøg på at skaffe medlemmer – først og fremmest i rengøringsbranchen.
Fremgang blandt unge
– Vi har omkring 3.000 medlemmer, og der vurderes at være op mod 15.000 ansatte i rengøringsbranchen alene i Københavns og Frederiksberg Kommuner. Så potentialet er enormt, men det er et svært område med mange små virksomheder uden tillidsrepræsentanter. Og så er lønnen lav. Mange vælger fagforeningen fra, fordi de ikke har råd, siger Hans Larsen.
Ifølge afdelingsformanden er det for tidligt at sige, om indsatsen virker. Men han ser dog mindst ét lyspunkt.
– For første gang i mange år har vi fremgang blandt medlemmer under 30 år. Og det er især indvandrernes efterkommere, der melder sig ind, siger han.
