Man skal tilbage til 2010 for at finde et tilsvarende højt antal arbejdsstandsninger. I 2. kvartal af 2010 var der 171 overenskomststridige strejker. Det gav i alt 10.037 tabte arbejdsdage, viser tal fra DA.
Og den udvikling kan godt fortsætte. Det vurderer arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl fra Institut for Statskundskab ved Aalborg Universitet.
– Jeg tror, vi kan forvente flere arbejdsnedlæggelser. Man kan forsigtigt tolke det som om, at flere lønmodtagerne ser et misforhold mellem den økonomiske fremgang og så de forbedringer, de har fået i deres overenskomster, siger Laust Høgedahl.
Folk begynder at røre på sig
Mange VVS’ere over hele landet nedlagde arbejdet i foråret 2014. Det skete op til overenskomstforhandlingerne på det private arbejdsmarked. Og det kan sagtens bonne ud i statistikken sammen med enkelte større virksomheder, siger Laust Høgedahl. Senest strejkede for eksempel 1.000 medarbejdere på Danfoss i seks dage.– Vi har haft flere runder med såkaldt ”vedligeholdelsesoverenskomster” uden den store fremgang i reallønnen. Men nu er der tegn på, at økonomien går bedre. Også på børsen, hvor C20-indekset slår rekord. Så vi er ved at være så langt fra krisen, at folk begynder at røre på sig. De tør lidt mere. Det kan konflikttallene være et symptom på, siger Laust Høgedahl.
Slet ikke så mange som før krisen
Hvor parolen før har heddet ”hellere en lønseddel end en fyreseddel”, er der nu nogle brancher, hvor medarbejdere kan se, at det er rimeligt, at man får andel i overskuddet. Det slår igennem, vurderer Laust Høgedahl.Trods de 4.630 tabte arbejdsdage i første kvartal i år, skal man dog flere år tilbage for at finde rigtigt høje strejketal. Konfliktomfanget for 1. kvartal har i syv år i træk været på under 5.000 tabte arbejdsdage. I årene 2005 og 2006 svævede man til gengæld helt oppe omkring næsten 10.000 tabte arbejdsdage i 1. kvartal, viser DA’s tal.

