I starten fik hun sygedagpenge. Men de sidste to år har hun ikke fået en krone af kommunen. Hendes mand skal forsørge hende. Men hans løn som blikkenslager rækker ikke til både hus, hustru og tre børn.
– Hver eneste måned er der minus på kontoen, siger Rikke Larsen.
Til psykolog med dårlig arm
– Jeg kan mærke, at det gør mere ondt, når jeg har anstrengt mig. Hvordan skulle de smerter være noget, jeg bilder mig ind, spørger Rikke Larsen.
Psykologen konkluderede da også, at problemet er fysisk. Han skriver i sin erklæring, at smerterne vil påvirke hendes erhverv, og at hun har brug for fysisk aflastning både privat og i arbejdslivet.
Kan ikke få lov at arbejde
Så da Kjellerup VVS, hvor manden er ansat, tilbød hende nogle timer på kontoret, slog hun til. Det blev hurtigt aftalt med kommunen, at hun skulle starte i firmaet. Først i ulønnet praktik og derefter i fleksjob fra marts i år.
Men da hendes sag efter fire år stadig ikke er behandlet færdig, har kommunen forlænget praktikken frem til sommer. Imens står jobbet bare og venter på hende.
– Jeg føler, at kommunen gør alt, hvad den kan, for at bremse mig.
Ingen penge til SFO
I mellemtiden har hun meldt sig ind i bestyrelser i børnenes sportsklubber. Så kan de gå gratis til svømning og badminton. Den yngste datter har familien måtte tage ud af SFO. Der er ikke råd.
– Jeg kan jo sagtens passe hende, når jeg alligevel går hjemme. Men det går slemt ud over hendes sociale netværk. Hun er jo ikke med i alt det, vennerne laver efter skole.
Vi venter på Rikke
– Tilbage i december aftalte vi med kommunen, at Rikke skulle i fleksjob hos os. Men de bliver ved med at trække tiden ud, siger Claus Egholm, direktør i Kjellerup VVS.
I værste fald bliver han nødt til at ansætte en anden.
– Jeg føler, de nøler det hele i stykker, siger han.
Erstatning venter på kommunen
Arbejdsskadestyrelsen har fastsat hendes tab af erhvervsevne til 20 procent. Men det er en midlertidig afgørelse. Hendes tilstand skal være varig, før erstatningen kan slås fast. Og det er Silkeborg Kommune, der skal fastslå, om tilstanden er varig. Derfor har sagen nu ligget i Arbejdsskadestyrelsen i fire år.
3F: Kommunen trækker tiden ud
– Alting har taget alt for lang tid. De tænker slet ikke på, at Rikke ikke har nogen indtægt, siger hun.
Hun har en klar fornemmelse af, at kommunen bevidst trækker tiden ud for at spare penge.
Anna Mogensen er uforstående over for, at kommunen har sendt Rikke Larsen til psykolog.
– Der har aldrig været tegn på, at Rikke har haft psykiske problemer.
Kommunen: Mange har glæde af psykolog
– Jeg håber og forventer ikke, at borgere bliver sendt til psykolog på grund af mistro. Men mange har glæde af en psykolog, der kan hjælpe dem med at tackle smerter.
Derfor kan han ikke svare på, hvorfor hun stadig er i virksomhedspraktik. Han erkender, at det er ærgerligt, hvis borgere går glip af jobtilbud, men mener ikke, at sagerne bør fremskyndes af den grund.
– Hvis der er en mulighed for at man kan arbejde, skal den afprøves. Det kan godt tage lang tid.
Over 15.000 i kø til fleksjob
Det betyder, at folk på ledighedsydelse har større brug for hjælp til at finde job.
– Jobcentrene skal være bedre til at hjælpe borgere med at finde et fleksjob. De bør gøre en større indsats og være mere opsøgende, siger Jørgen Søndergaard.
Næsten hver femte uden indtægt
I Silkeborg Kommune lander hele 32 procent af de langtidssyge uden nogen form for økonomisk hjælp. Det viser en opgørelse, som 3F har lavet på baggrund af beskæftigelsesministeriets DREAM-database.
De fem værste kommuner
Tønder 37 %
Læsø 33 %
Silkeborg 32 %
Ærø 31 %
De fem bedste kommuner
Rebild 8 %
Thisted 11 %
Lolland 12 %
Lejre 12 %