Psykolog skulle behandle Rikkes syge arm

Et vindstød greb fat i postbilens dør og rev nerverne i hendes højre arm i stykker. Det er fire år siden, arbejdsulykken satte en stopper for 40-årige Rikke Larsens arbejde som postbud. Smerterne er der stadig.

I starten fik hun sygedagpenge. Men de sidste to år har hun ikke fået en krone af kommunen. Hendes mand skal forsørge hende. Men hans løn som blikkenslager rækker ikke til både hus, hustru og tre børn.

– Hver eneste måned er der minus på kontoen, siger Rikke Larsen.

Til psykolog med dårlig arm

Rikke har på eget initiativ været til både neurolog, gigtspecialist, kiropraktor, fysioterapeut og smertelæge. Alle siger det samme: Hun kommer aldrig til at kunne arbejde mere end tre timer dagligt.

Selvom hendes arbejdsevne er nedsat på grund af smerter, har kommunen ikke indhentet en speciallægeerklæring fra den smertelæge, som har behandlet hende. I stedet er hun blevet sendt til psykolog, for “det kunne jo være, at smerterne bare var noget, hun bildte sig ind”, som sagsbehandleren sagde til hende.

– Jeg kan mærke, at det gør mere ondt, når jeg har anstrengt mig. Hvordan skulle de smerter være noget, jeg bilder mig ind, spørger Rikke Larsen.

Psykologen konkluderede da også, at problemet er fysisk. Han skriver i sin erklæring, at smerterne vil påvirke hendes erhverv, og at hun har brug for fysisk aflastning både privat og i arbejdslivet.

Kan ikke få lov at arbejde

Rikke Larsen kan kun arbejde to til tre timer om dagen. Men at arbejde er det eneste, hun drømmer om.

Så da Kjellerup VVS, hvor manden er ansat, tilbød hende nogle timer på kontoret, slog hun til. Det blev hurtigt aftalt med kommunen, at hun skulle starte i firmaet. Først i ulønnet praktik og derefter i fleksjob fra marts i år.

Men da hendes sag efter fire år stadig ikke er behandlet færdig, har kommunen forlænget praktikken frem til sommer. Imens står jobbet bare og venter på hende.

– Jeg føler, at kommunen gør alt, hvad den kan, for at bremse mig.

Ingen penge til SFO

For hver måned der går, vokser de røde tal på Rikke Larsens konto. I sidste ende kan familien blive nødt til at sælge huset med tab.

I mellemtiden har hun meldt sig ind i bestyrelser i børnenes sportsklubber. Så kan de gå gratis til svømning og badminton. Den yngste datter har familien måtte tage ud af SFO. Der er ikke råd.

– Jeg kan jo sagtens passe hende, når jeg alligevel går hjemme. Men det går slemt ud over hendes sociale netværk. Hun er jo ikke med i alt det, vennerne laver efter skole.

Vi venter på Rikke

Hos Kjellerup VVS har man for længst købt computer og kontormøbler til Rikke Larsen. Nu venter de bare på, at hun får lov at starte i fleksjob. Men det trækker ud.

– Tilbage i december aftalte vi med kommunen, at Rikke skulle i fleksjob hos os. Men de bliver ved med at trække tiden ud, siger Claus Egholm, direktør i Kjellerup VVS.

I værste fald bliver han nødt til at ansætte en anden.

– Jeg føler, de nøler det hele i stykker, siger han.

Erstatning venter på kommunen

Så længe Silkeborg Kommune ikke har afsluttet Rikke Larsens sag, kan hun ikke få udbetalt erstatning for arbejdsulykken.

Arbejdsskadestyrelsen har fastsat hendes tab af erhvervsevne til 20 procent. Men det er en midlertidig afgørelse. Hendes tilstand skal være varig, før erstatningen kan slås fast. Og det er Silkeborg Kommune, der skal fastslå, om tilstanden er varig. Derfor har sagen nu ligget i Arbejdsskadestyrelsen i fire år.

3F: Kommunen trækker tiden ud

Silkeborg Kommune trækker tiden ud, og det virker som om, der ikke er styr på noget. Sådan lyder anklagen fra Anna Mogensen, arbejdsskadesagsbehandler i 3F Viborg. Hun har fulgt Rikke Larsen, siden Silkeborg Kommune lukkede for hendes sygedagpenge for to år siden.

– Alting har taget alt for lang tid. De tænker slet ikke på, at Rikke ikke har nogen indtægt, siger hun.

Hun har en klar fornemmelse af, at kommunen bevidst trækker tiden ud for at spare penge.

Anna Mogensen er uforstående over for, at kommunen har sendt Rikke Larsen til psykolog.

– Der har aldrig været tegn på, at Rikke har haft psykiske problemer.

Kommunen: Mange har glæde af psykolog

Til trods for at Fagbladet 3F har sendt Silkeborg Kommune en fuldmagt fra Rikke Larsen, vil Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe hverken sætte sig ind i sagen eller udtale sig om den. Han mener ikke, at der er noget usædvanligt i, at en sag varer så længe. Han afviser, at sagsbehandlerne mistror borgerne.

– Jeg håber og forventer ikke, at borgere bliver sendt til psykolog på grund af mistro. Men mange har glæde af en psykolog, der kan hjælpe dem med at tackle smerter.

Derfor kan han ikke svare på, hvorfor hun stadig er i virksomhedspraktik. Han erkender, at det er ærgerligt, hvis borgere går glip af jobtilbud, men mener ikke, at sagerne bør fremskyndes af den grund.

– Hvis der er en mulighed for at man kan arbejde, skal den afprøves. Det kan godt tage lang tid.

Over 15.000 i kø til fleksjob

Antallet af personer, der venter på et fleksjob, er steget 45 procent siden 2006. Ved årsskiftet var antallet 15.460. Det skyldes ifølge direktør i Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) Jørgen Søndergaard, at arbejdsløsheden er steget.

Det betyder, at folk på ledighedsydelse har større brug for hjælp til at finde job.

– Jobcentrene skal være bedre til at hjælpe borgere med at finde et fleksjob. De bør gøre en større indsats og være mere opsøgende, siger Jørgen Søndergaard.

Næsten hver femte uden indtægt

Hvert år falder 7.900 syge danskere for den varighedsbegrænsning, der er på sygedagpenge. Beskæftigelsesministeriet skønner, at 1.200 af disse, hvilket svarer til 18 procent, helt mister en indtægt. Men fra kommune til kommune er der stor forskel på, hvor hårdt de syge rammes.

I Silkeborg Kommune lander hele 32 procent af de langtidssyge uden nogen form for økonomisk hjælp. Det viser en opgørelse, som 3F har lavet på baggrund af beskæftigelsesministeriets DREAM-database.

De fem værste kommuner

Gribskov 38 %

Tønder 37 %

Læsø 33 %

Silkeborg 32 %

Ærø 31 %

De fem bedste kommuner

Odder 8 %

Rebild 8 %

Thisted 11 %

Lolland 12 %

Lejre 12 %

Syge i sort hul

Hvert år mister 7.900 syge deres sygedagpenge, fordi de er faldet for grænsen på 52 uger. Af dem, ender omkring 1.200 helt uden nogen indtægt. Er man gift eller ejer et hus, kan man ikke få kontanthjælp.

Samtidig sendes flere og flere fysisk syge til psykolog for at få afdækket, om der er nogen mulighed for behandling. For er der dét, er man ikke berettiget til fleksjob eller førtidspension. Også selvom man har en fysisk sygdom, der er kronisk.