Det er både et oprør og en invitation til at starte et fællesskab, fortæller en af initiativtagerne, Karen Larsen, der blev ramt af en alvorlig trafikulykke for seks år siden.
– Mange af os føler os alene og tror, at det er os selv, der er tossede, når vi ikke forstår kommunens afgørelser. Men der sker fejl. Så står vi i stedet sammen, kan vi støtte hinanden og få mod til at fortælle om alt det, vi oplever.
Et fælles opråb
– De oplevelser skal frem, og så må vi på mødet afgøre, hvad vi skal stille op. Måske et fælles opråb, der får konsekvenser for kommunerne.
3F: Rigtig god ide
– Når folk kommer i klemme i systemet og ikke bliver hørt, er det en rigtig god ide med sådan et stormøde. Hvor man finder ud af, at man ikke er alene, at mange andre har det ligesom en selv.
