”De grønne, gule og røde smileyer på Arbejdstilsynets hjemmeside giver offentligheden mulighed for at følge med i, hvordan det går med en virksomheds arbejdsmiljø,” fremgår det af Arbejdstilsynets hjemmeside. Og da smileyordningen tilbage i 2005 blev indført, var formålet at få virksomhederne til at gå op i deres arbejdsmiljø.
”Med ordningen får virksomhederne derfor et stærkt incitament til at arbejde for et godt arbejdsmiljø,” fremgår det af det fremsatte lovforslag i 2004 af daværende beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen.
Men ordningen er aldrig blevet evalueret, og flere eksperter sætter kraftigt spørgsmålstegn ved, om man overhovedet kan bruge smiley-ordningen til at vurdere en virksomheds arbejdsmiljø.
– Det er stærkt tiltrængt at evaluere ordningen, siger Kåre Hendriksen, der er lektor hos Danmarks Tekniske Universitet (DTU).
Smiley-ordning burde afskaffes
Men det undrer ikke Kåre Hendriksen, at det aldrig er sket.– Den var i sin tid et rent politisk stunt, som handlede om privatisering og om at reducere myndighedstilsyn. Målet var, at virksomhederne gennem arbejdsmiljøcertificering skulle kunne betale sig fra at slippe for Arbejdstilsynets tilsyn. Men ordningen kan ikke bruges til ret meget, siger Kåre Hendriksen.
Han har tidligere arbejdet med kontrol af certificeringsorganer i DANAK, som er Danmarks Nationale Akkrediteringsorgan under Økonomi- og Erhvervsministeriet, hvor han jævnligt var ude og kontrollere arbejdet med certificering. Og her så han en klar tendens til, at der ikke er sammenhæng mellem et godt arbejdsmiljø og arbejdsmiljøcertificering.
– Faktisk lykkedes det mig aldrig at følge en eneste kontrol, hvor den certificerede virksomhed ikke havde minimum et forhold, der indebar en overtrædelse af gældende arbejdsmiljølovgivning. I anden sammenhæng har jeg også oplevet, at virksomheder fik en rød smiley på et meget spinkelt grundlag, siger Kåre Hendriksen og uddyber:
– Humlen her er, at hvis du går systematisk ind i en virksomhed, vil du altid kunne finde noget. Det bliver helt tilfældigt, hvilke virksomheder der bliver hængt ud til offentligt skue. Smiley-ordningen burde afskaffes, og i stedet bør man genopfriske og styrke kontrollen med arbejdsmiljøet, siger Kåre Hendriksen.
AT: Svært at evaluere ordning
Han bakkes op af lektor emeritus ved Danmarks Tekniske Universitet og forsker i arbejdsmiljø Kirsten Jørgensen, der den 19. januar i Fagbladet 3F understregede, at kronesmileyen ikke er en garanti for et godt arbejdsmiljø.– Man kan få en elite-smiley, hvis man har fået et certifikat. Men man kan sagtens få et certifikat uden at have en god sikkerhed. Den almene opfattelse af, at alt er godt, når en virksomhed har en kronesmiley, holder ikke, sagde hun.
Men ifølge Anette Lerche, der er kontorchef i Det Arbejdsmiljøfaglige Center i Arbejdstilsynet, er det ikke sådan lige til at evaluere smiley-ordningen og undersøge, om den rent faktisk er årsag til et bedre arbejdsmiljø i virksomhederne.
– Det er en særdeles vanskelig sag at måle, hvor stor en betydning lige præcist smileyen har for arbejdsmiljøet. Men vi har evalueret, om smileyen virker som en motivationsfaktor. Det vil sige, om virksomhederne synes, det er vigtigt med en grøn smiley, siger Anette Lerche og uddyber:
– Vores undersøgelse viser, at de fleste virksomheder synes, at det er vigtigt for dem at have en grøn smiley – også dem med en rød smiley. Det ser dermed ud til, at virksomhederne opfatter den grønne smiley som et vigtigt symbol.