Ny rapport om hvad det er, der smider os ud af arbejdsmarkedet

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har samlet en række data om arbejdsulykker og nedslidning i en stor rapport.
“Stress, mobning og tunge løft sender folk ud af arbejdsmarkedet”
100%
Annonce
Hver tredje ansatte inden for sundhed og omsorg og hver fjerde lærer og pædagog er udsat for vold eller trusler om vold. Mobning finder primært sted inden for industri, transport og bygge- og anlægsområdet samt blandt ansatte inden for sundhed og omsorg. Stress rammer bredt på tværs af alle faggrupper, men lærere og pædagoger er den eneste faggruppe, der har oplevet en stigning i stress over de seneste år.
Hvad angår det fysiske arbejdsmiljø, er det især inden for de klassiske fag, bygge og anlæg samt industri og håndværk, at mange er udsat for belastninger. Inden for bygge- og anlægsområdet er det mere end ni ud af ti, der er udsat for mindst én fysisk belastning på jobbet. Men også inden for rengøring og restauration samt sundhed og omsorg kæmper mange med tunge løft og andre uhensigtsmæssige arbejdsstillinger.
Forskellige typer af belastninger i arbejdsmiljøet har stor indvirkning på den enkeltes fysiske og mentale helbred. Personer, der har et hårdt fysisk arbejdsmiljø, har næsten dobbelt så stor risiko for at komme på sygedagpenge i forhold til personer med et almindeligt arbejdsmiljø. For personer, der lider under et hårdt psykisk arbejdsmiljø, er risikoen 1,3 gange større. Dertil rammes mere end 20.000 danskere årligt af arbejdsskader. Har man haft en arbejdsskade, er risikoen for at komme på sygedagpenge året efter fire gange større sammenlignet med, hvis man var gået fri for skader.
Risikoen for at komme på førtidspension bliver syv gange større, hvis man rammes af en arbejdsskade.
Læs videre i den spændende og bekymrende rapport som er vedlagt nedenfor