Overvågning af de ansatte er udbredt. 33 procent af 3F’erne svarer ja til, at de bliver overvåget på deres arbejde, viser en undersøgelse fra Fagbladet 3F’s webpanel med 1.061 besvarelser.
Som udgangspunkt må en arbejdsgiver nemlig godt overvåge de ansatte ifølge professor og forsker i persondataret ved Københavns Universitet Peter Blume.
– Det er en forudsætning, at de ansatte er orienterede om, at arbejdsgiveren anvender overvågning med henblik på at sikre, at arbejdet bliver udført på den rigtige måde, har Peter Blume tidligere udtalt til Fagbladet 3F.
Dermed bliver overvågningen kritisabel det øjeblik, hvor arbejdsgiveren overvåger de ansatte, men samtidig hævder, at kameraerne er sat op for at overvåge kunderne – og ikke de ansatte.
Vigtigt med god begrundelse
Ifølge 3F er det vigtigt, at der er en rigtig god begrundelse for overvågningen.– Hvis der ikke er en god eller saglig begrundelse, bliver medarbejderne mødt med mistillid, og det kommer der sjældent et godt samarbejde ud af. Vi har noget imod, at man lægger fælder for de ansatte ved at overvåge dem, uden de ved det, siger politisk ansvarlig for arbejdsmiljø i 3F, Ulla Sørensen og uddyber:
– Men hvis spillereglerne overholdes, og igangsætningstidspunkt og placering af overvågningsmateriellet er drøftet i samarbejdsorganerne på virksomheden, så alle er bekendt med konditionerne, er det selvfølgelig en anden sag.
Orienteringen om overvågningen skal ske enten ved skiltning eller på anden tydelig måde. Udover at de ansatte skal oplyses om formålet med overvågningen, skal de ansatte ifølge princippet om god databehandlingsskik også oplyses om, i hvilke tilfælde optagelserne vil blive gennemgået, opbevaret og eventuelt videregivet til politiet.
Informationen skal være forudgående – det vil sige at for eksempel nyansatte skal have besked i forbindelse med deres ansættelse, eller når de begynder at arbejde i tv-overvågede lokaler.