Da flere hundrede syriske flygtninge for snart 10 år siden kom vandrende til Danmark via motorvejen fra Padborg, var der kun ganske få syrere på danske arbejdspladser.
Men i årene derefter fik mange af dem job i danske virksomheder, og i september i år var 9.236 syrere i arbejde i Danmark, regnet i fuldtidsbeskæftigede.
Spørgsmålet er, om det vil ramme arbejdsmarkedet herhjemme, hvis de syriske flygtninge vender tilbage til hjemlandet efter Bashar Al-Assads fald.
Vicedirektør i Dansk Industri, Steen Nielsen, er ikke så bekymret:
– Hvis det sker, så vil det selvfølgelig få en betydning. Det efterlader et hul, når en medarbejder forsvinder. Men overordnet vil betydningen nok være beskeden, vurderer Steen Nielsen.
Arbejdsmarkedsøkonom i 3F Jesper Grunnet-Lauridsen er enig:
– Omkring 2.000 af de 9.000 har permanent ophold i Danmark. Så de vil næppe miste deres opholdstilladelse og rejse hjem, derfor drejer det sig snarere om højst 7.000. Jeg tænker ikke, det vil have en kæmpe effekt på arbejdsmarkedet, selv om alle 7.000 rejste tilbage, mener Jesper Grunnet-Lauridsen.
Det er et vilkår, at flygtninge kun er i landet midlertidigt, og det har hele tiden været kendt, også på arbejdspladserne
Steen Nielsen
Kommer ikke som en overraskelse
Ifølge Dansk Industri vil det ikke komme som en overraskelse, hvis syrerne på et tidspunkt enten bliver tvunget til at rejse hjem eller selv vælger at rejse.
– Det er et vilkår, at flygtninge kun er i landet midlertidigt, og det har hele tiden været kendt. Også på arbejdspladserne. Det er ikke noget, som vi fra Dansk Industris side ønsker at lave om på. Spørgsmål, om hvor mange flygtninge vi skal tage i Danmark og lignende, må politikerne tage sig af, siger vicedirektør Steen Nielsen.
Han forstår godt, hvis kolleger eller arbejdsgivere kan blive kede af at skulle af med en medarbejder – hvis det ender med det.
Men samtidig vil det være muligt at erstatte dem, der eventuelt ender med at forlade deres job for at rejse tilbage, mener han.
– Der har været en stor tilgang af medarbejdere fra andre lande allerede. Så må vi skrue op for det, siger Steen Nielsen.
Flere syrere har job
De godt 9.000 syrere på det danske arbejdsmarked – omregnet til fuldtidspersoner – arbejder blandt andet i industrien, indenfor handel, transport og branchen ”offentlig administration, undervisning og sundhed”. Der er langt flere syriske mænd end kvinder i arbejde.
I gennemsnit er hver anden syrer i den arbejdsduelige alder i arbejde. Det er ret lavt, sammenlignet med andre befolkningsgrupper og også under gennemsnittet for ikke-vestlige indvandrere. Men samtidig er antallet af syrere i arbejde dog steget år efter år.
Jesper Grunnet-Lauridsen betegner det samlet set som en succes:
– Man kan godt sige, at det har været en succes at få dem integreret på arbejdsmarkedet over årene. Jo længere tid, de har været her, jo flere er blevet en del af det danske arbejdsmarked, blandt andet fordi der har været gang i økonomien, siger han.
Arbejdsmarkedet vil tilpasse sig
Men heller ikke Jesper Grunnet-Lauridsen mener, at det vil gå hårdt ud over det danske arbejdsmarked, hvis en større del af syrerne skulle forlade landet.
– Arbejdsmarkedet vil tilpasse sig. Den udenlandske arbejdskraft er buldret i vejret herhjemme. Der er mange ordninger, arbejdsgiverne kan bruge, og millioner af ledige alene i Europa, så det gælder blandt andet om at tiltrække dem, mener han.