De udenlandske arbejdere kommer til skade som aldrig før. På bare et enkelt år er antallet af arbejdsulykker, der involverer udenlandske arbejdere, steget med 60 procent.
Således var der ifølge Landsregistret 775 personer med udenlandsk baggrund, som kom til skade i 2005. Det antallet steg i 2006 til 1.300 tilskadekomne.
Hver femte af ulykkesramte er ansat i bygge- og anlægsbranchen, og et er særdeles negativt, mener Gunde Odsgaard, der er sekretariatsleder i de danske byggefagforbunds paraplyorganisation, BAT-kartellet.
”Det er et udslag af den måde, arbejdsgiverne mener, de kan behandle udenlandske arbejdere på. Vi ved ud fra Arbejdstilsynets aktioner, at der er mange steder, hvor de udenlandske arbejdere har væsentligt ringere arbejdsforhold end de danske arbejdere,” siger han ifølge 3F’s elektroniske nyhedsbrev.
Af andre brancher, hvor der er en overhyppighed af tilskadekomne udlændinge, kan blandt andet nævnes skibsfart og olieudvinding.
Og ikke nok med, at de oftere kommer til skade i forhold til deres danske kolleger; så rammes de også hårdere, når uheldet er ude.
Mens godt tre procent af de danske arbejdere må behandles på skadestuerne efter en arbejdsulykke, må de udenlandske forbi skadestuerne i ti procent af tilfældene.
Gunde Odsgaard påpeger i øvrigt, at der er en kraftig underrapportering af arbejdsulykker af den årsag, at de udenlandske arbejdsgivere får besked på at holde sig væk fra skadestuerne, og derfor kommer de kun, når ulykken er alvorlig.
Udenlandske arbejdsulykker boomer
100%
Annonce