Mindst 84 mennesker. Så mange er døde under arbejde i årene 2004 til og med 2015 i Danmark – uden at Arbejdstilsynet er i stand til at redegøre for de nærmere omstændigheder ved ulykkerne. De 84 arbejdsrelaterede dødsulykker er sket i trafikken.
Fagbladet 3F har bedt Arbejdstilsynet oplyse, hvor og hvornår dødsulykkerne skete, hvad der konkret skete, og hvilke sagsnumre ulykkerne har. Men Arbejdstilsynet har ikke kunnet levere oplysningerne.
Seniorforsker hos Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Johnny Dyreborg er overrasket over, at Arbejdstilsynet ikke har nogen oplysninger om 84 af de i alt 129 arbejdsrelaterede dødsulykker, der skete i perioden 2004-2015 i trafikken.
– Normalt antager vi, at dødsulykker er de bedst beskrevne ulykker med henblik på at sikre viden og indsigt i, hvordan ulykkerne skete, og hvordan de kan forebygges, siger Johnny Dyreborg.
Eksperten mener det er overraskende, uheldigt og ærgerligt, at Arbejdstilsynet ikke kan redegøre for næsten to tredjedele af de arbejdsrelaterede dødsulykker i trafikken.
– Hvor ulykken er sket. Hvordan den skete. Om ulykken skyldtes en fejl på køretøjet, trafikadfærd, nedslidte dæk eller andre omstændigheder. Og hvilket erhverv den afdøde havde, siger han.
Ekspert: Vigtig viden går tabt
Knap hver fjerde af alle arbejdsrelaterede dødsulykker sker i trafikken.
Arbejdstilsynet har til Fagbladet 3F oplyst, hvor mange af de 129 dødsulykker, der skete i de enkelte år i perioden 2004 til og med 2015. Ellers har tilsynet intet oplyst om 84 af de 129 dødsulykker under arbejde.
Konsekvenserne af Arbejdstilsynets manglende viden om dødsulykkerne er ifølge Johnny Dyreborg oplagt.
– Det er megen vigtig viden, der går tabt. Og dette kan give et forringet grundlag for forebyggelse af trafikrelaterede arbejdsulykker. For eksempel inden for transportbranchen, siger han.
Ekspert: Misser mulighed for forebyggelse
Lektor Emeritus Kirsten Jørgensen, Danmarks Tekniske Universitet (DTU), har siden 1982 forsket i arbejdsulykker og forebyggelse. Heriblandt dødsulykker. Hun mener også, at Arbejdstilsynet med den manglende viden om 84 ud af 129 dødsulykker i trafikken, misser muligheden for forebyggelse.
– Der er ikke megen fokus på de arbejdsrelaterede dødsulykker, der sker på vejene. Og man går glip af viden, når man ikke indsamler oplysninger om ulykkerne, siger Kirsten Jørgensen.
Hun påpeger, at der i forhold til arbejdsmiljølovgivningen ikke er meget at komme efter, hvis en dødsulykke for eksempel skyldtes vejens beskaffenhed eller en modkørende bilist.
– Men Arbejdstilsynet kan tage fat i en arbejdsgiver eller vognmand i forhold til, hvordan arbejdet var planlagt, og hvordan den afdøde var blevet instrueret i arbejdet. Det er arbejdsgivernes ansvar at sørge for, at der bliver stillet et ordentlig køretøj til rådighed. At dækkene ikke er nedslidte. At der er afsat god tid til en opgave, så folk ikke skal køre for stærkt for at nå tingene. Og at minimere de risici, der er i forbindelse med udførelsen af en arbejdsopgave, siger Kirsten Jørgensen.
– Arbejdstilsynets indsats i forhold til for eksempel vognmænd har dog sine begrænsninger, siger hun.
Tilsyn: Dødsulykker uden tilsynssager
Arbejdstilsynet har for 45 af de i alt 129 arbejdsrelaterede dødsulykker oplyst ulykkesdato og sagsnummer i et fremsendt skema til Fagbladet 3F.
På Fagbladet 3F's anmodning om oplysninger om de 84 andre arbejdsrelaterede dødsulykker i perioden svarer Arbejdstilsynet i en mail:
– Arbejdstilsynet har givet aktindsigt i de tilsynssager, som Arbejdstilsynet har kunnet fremsøge på de anmeldte arbejdsulykker i trafikken med dødelig udgang.
– Som Arbejdstilsynet tidligere har gjort rede for, gælder der for en del af disse arbejdsulykker, at der ikke eksisterer en tilsynssag i Arbejdstilsynet. Det skyldes, at udgangspunktet har været, at trafikulykker som hovedregel undersøges af politiet.
Hvis Arbejdstilsynet ikke har sagsnumre eller oplysninger om de 84 sager, hvorfor tæller de så med i Arbejdstilsynets statistikker over arbejdsrelaterede dødsulykker?
– Dødsulykker, der sker i arbejdstiden, anmeldes til Arbejdstilsynet, og såfremt de vurderes at skyldes forhold i arbejdet tæller de med i statistikken over dødsulykker. Det gælder også for ulykker, der sker i trafikken. Da en del af disse ikke har været undersøgt af Arbejdstilsynet men af politiet, vil der typisk ikke blive oprettet en tilsynssag i Arbejdstilsynet, da der jo netop ikke er blevet foretaget et tilsyn af den pågældende ulykke.
2 ud af 129 dødsulykker endte med bøde
Syv ud af de 129 arbejdsrelaterede dødsulykker er blevet undersøgt af Arbejdstilsynet, oplyser tilsynet. Det svarer til godt fem procent.
I to af de 129 dødsulykkesager har Arbejdstilsynet indstillet til politiet, at der blev givet bøder til de afdødes arbejdsgivere for brud på arbejdsmiljøloven. Det svarer til mindre end to procent af ulykkerne. Begge dødsulykker endte med en bøde på 40.000 kroner til hver af arbejdsgiverne i sagerne, oplyser Arbejdstilsynet.
På et samråd mandag formiddag skal beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) svare på, om ministeren mener, at dødsulykkerne bliver undersøgt grundigt nok af Arbejdstilsynet og politiet. Og hvorfor et stort antal dødsulykker er blevet henlagt uden retsligt tiltale.