Er du kvinde, kan du som pensionist regne med at have råd til tre bankoplader, for hver gang din mandlige sidemand køber fire.
Det viser en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI. Ifølge centret havde mændenei 2003 en pensionsformue, der var 30 procent større end kvindernes.
Blandt de 25-59-årige 3F’ere har halvdelen af mændene sparet over 100.000 kroner op i årene 2001-2005. Kun hver fjerde 3F-kvinde har sparet tilsvarende op, viser beregninger, Fagbladet 3F har fået lavet.
Anette Borchorst, lektor ved Aalborg Universitet, er ikke i tvivl:
– Det, jeg ser for mig, er, at vi får et fattigdomsproblem blandt ældre kvinder.
Barsel koster
På stort set alle punkter har kvinder dårligere pensions-odds end mænd. Kvinder får gennemsnitligt 17 procent mindre i løn, de er oftere på deltid, og de har mere fravær, ikke mindst på grund af barsel.
Beregninger, som PensionDanmark har lavet for Fagbladet 3F, viser, at en rengøringsassistent, der tillader sig den luksus at få tre børn og holde fuld barsel, ender med at have sparet 88.000 færre pensionskroner op end en kvinde, der ikke har været på barsel. Det betyder, at hun (før skat) får 533 kroner mindre om måneden i pension, når den alder nærmer sig.
Generelt begynder kvinder at spare op til pension senere end mændene. Blandt de 25-34-årige 3F’ere har cirka 16 procent af kvinderne ikke indbetalt pension i årene 2001-2005. Blandt mændene gælder det for under otte procent, viser Fagbladet 3F’s beregninger.
Anette Borchorst forklarer udviklingen sådan: I 1990’erne blev de store grupper af faglærte arbejdere omfattet af arbejdsmarkedspensionsordningerne. I sig selv en god ting. Men folkepensionen tog dermed første skridt til at betyde mindre og mindre. Samtidigt er den tredje streng – kapitalpensionerne – ofte knyttet til den, der tjener mest, nemlig manden.
Når man får større vægt på arbejdsmarkedspensioner og kapitalpensioner, så bliver det den enkeltes tilknytning til arbejdsmarkedet, der er afgørende for, hvor mange penge man har, når man bliver gammel, forklarer Anette Borchorst. Og når det handler om tilknytningen til arbejdsmarkedet, er kvinden altså taber på flere fronter.
Køn skal ind i diskussionen
– Det er det, man kan kalde en børnestraf. Det har uheldige konsekvenser for løn og pension, når kvinder får børn. Når man i den enkelte småbørnsfamilie laver en arbejdsdeling, og mor primært tager sig af børnene og tager den lange barselsorlov, fridagene og omsorgsdagene, og manden stadig ofte er hovedforsørgeren, så glemmer man de langsigtede problemer – at mor kommer til at betale i det lange løb. Derfor bør det være noget, vi som samfund bør have støre fokus på, og derfor er der i høj grad behov for, at man fokuserer på, hvad det her betyder for kønnet, sider Anette Borchorst.
Sæt ind tre steder
Anette Borchorst mener, der bør sættes ind på flere fronter for at få kvinden bedre stillet:
– Man skal først og fremmest gøre, hvad der står i loven. Man skal se på konsekvenserne for køn i de ændringer, der sker. Og det her er altså en markant ændring i forhold til for 20-30 år siden, hvor store dele af arbejdsmarkedet var uden pensionsordninger, og folkepensionen “fyldte mere”, siger Anette Borchorst.
Hun foreslår nedsættelsen af en kommission, der kulegraver området til bunds og får greb om langtidskonsekvenserne, og så bør det følges op med lovgivning.
– Og så skal arbejdsmarkedets parter i stigende grad tage højde for skævheden i overenskomsterne, mener Borchorst, der til sidst peger på, at den enkelte mand og kvinde har et ansvar i forhold til, hvordan man laver sin arbejdsfordeling, opretter kapitalpensioner, sikrer sig ved skilsmisse og lignende.