Set til: 0 kroner
Hvis der er noget, der er nyttigt at lære, er det hvor penge kommer fra, hvad de kan bruges til, og hvordan man prioriterer og sparer op. Og det er lige hvad Pengeby vil lære de kære børn.
I den farvestrålende og venlige pengeby kan spilleren tjene penge på at plukke æbler og fremstille og sælge æblejuice. Der er også mulighed for at tage malerarbejde, reklameuddeling og lignende småjobs.
Pengene sættes så ind på kontoen og man bliver i stand til at købe smarte ting til sit værelse.
Når spillet bliver mere avanceret får man ansvaret for familiens økonomi og skal få det månedlige budget til at passe og se om der ikke kan blive penge nok til en ferie.
Spillet er sponsoreret af Danske Bank og man kunne dermed frygte at det så ville være gearet mod at man skulle låne penge i massevis og klatte dem bort på urealistisk spekulation. Men heldigvis har der både være pædagoger og matematiklærer ind over, så spillet er helt klassisk begynderøkonomi uden avanceret snyd og hensynsløs grådighed. Man kan ikke engang låne penge. Man kan kun spare op.
Pengeby er et udmærket børnespil, og klart nogle pædagogiske niveauer over det man typisk finder på Facebook.
Men Pengeby er heller ikke det eneste spil, hvor man lærer om penge.
Links
Pengeby. Kræver Flash.Mind your money. Danske Bank har også quizzer og budgetter til unge og voksne.
Budgetskabelonen fra Penge- og pensionspanelet kan downloades til et regneark.
Toshi er en app til Android og iOs, der hjælper en med at holde styr på indkøbene. Den er forholdsvis let at bruge.
GnuCash kan nærmest alt og er derfor sværere at bruge.
Flash-spil, hvor du samler mønter. Hvis du er bare vil slappe af og blive fantasi-rig.
