Kæmpe succes med jobopslag på Facebook

Da Posten manglede 10 chauffører i Fredericia, lagde afdelingen et opslag på Facebook. Det blev set af 11.183 personer.
100%
Annonce
– Personligt har jeg været lidt forbeholden over for Facebook, så da min kollega Steen Wrist Ørts foreslog det, var jeg lidt skeptisk. Men jeg må indrømme, at jeg er overrasket over den store interesse, siger faglig sekretær Jan Gregersen, 3F Fredericia.
– Opslaget blev set af 11.183 personer, 363 havde delt linket, og vi fik mellem 30 og 40 direkte henvendelser på jobbene.
Jan Gregersen har et årelangt samarbejde med virksomheder i området, der ringer til ham, hvis de mangler folk.
– Jeg sørger altid for en ordentlig visitation, for virksomheden skal ikke bruge tid på ansøgere, som ikke har de rette kvalifikationer eller den rette indstilling.