Men selvom arbejdsgiverne er storsponsorer og via deres forsikringer bidrager med 84 millioner kroner og nu må se loven blive skrevet om og de fleste af deres penge gå til helt andre formål, er vreden til at overse. I Dansk Arbejdsgiverforening har man ifølge underdirektør Thomas Philbert Nielsen valgt af tage besparelserne til efterretning.
– Vi er ikke sure. Vi deler regeringens opfattelse af, at vi alle må bidrage til genopretningen. Selvfølgelig er der en sammenhæng mellem midler og aktiviteter. Men så må vi bare blive dygtigere, smartere til det, vi gør, og måske også acceptere, at der er ting, vi ikke kan gøre i en periode, siger Thomas Philbert til Nyhedsbrevet 3F.
DI: ærgerligt
– Parternes arbejde gennem Branchearbejdsmiljørådene er væsentligt, og nu kommer vi til at lave mindre af det. Det ærgrer mig.
En hær uden kugler
– Det er en bombe. Vi får i arbejdsmiljøet en hær uden kugler. De færre penge vil give mindre forebyggelse, flere arbejdsulykker, flere nedslidte og flere, som bliver ude af stand til at varetage et arbejde. En utrolig kortsigtet løsning, samfundet kommer til at betale dyrt for, når der igen kommer til at mangle arbejdskraft.
AT: Pengene skulle findes
– Selvfølgelig har det konsekvenser, når man tager 50 millioner kroner fra et område. Men vores tilsyn med virksomhederne fortsætter uændret. Den særlige indsats mod nedslidende arbejde fortsætter uændret, og selv om branchearbejdsmiljørådene får færre penge, vil de fortsat kunne lave vejledninger målrettet de enkelte virksomheder, siger Lis Gamborg.
