Fagbladet 3F har siden det første spadestik fulgt byggeriet af den ny metro i København.
Arbejdet af det enorme byggeri til over 23 mia. kroner har været omgærdet af en lang række skandaler om dårlige arbejdsforhold for de især udenlandske byggearbejdere.
Her er en række af afsløringerne:
Dårlig sikkerhed: De udenlandske metrofirmaer har for tredje år i træk rekordmange påbud for farlige arbejdsforhold.
De livsfarlige arbejdsmiljø har fået politiet til at rejse et væld af straffesager mod metro-firmaerne.
Arbejdsulykker er blevet holdt skjult for myndighederne.
Skattesnyd: Skat har afsløret omfattende skattesnyd blandt flere af de udenlandske entreprenører.
Lønfusk: Der har været dobbelt så mange sager om løndumping på Metroen som normalt i byggebranchen.
I foråret blev en af de store entreprenører Cipa idømt bod for lønsnyd for 22 millioner kroner på metroen. Det er Danmarkshistoriens største sagen om social dumping.
Politisk pres: De mange skandaler på byggeriet har udløst et kæmpe politisk pres, blandt andet da den nu tidligere transportminister blev kaldt i samråd i Folketinget og slog fast, at der ikke var plads til flere undskyldninger.
Ledelsen i Metroselskabet og hovedentreprenøren Copenhagen Metro Team har meldt ud, at de forsøger at rette op på problemerne.
Flere i fagforening: Det seneste år har flere og flere af de udenlandske metroarbejdere meldt sig ind dansk fagforening.
Skandalerne på metroen
100%
Annonce