Det er blandt andre aktive 3F’ere, som står bag initiativet, som skal give fagligt aktive et uformelt mødested på tværs af fag, forbund og partier.
Arrangementet finder sted i Toga Vinstue i indre København, som igennem snart hundrede år har dannet ramme om uformelle forhandlinger imellem Christiansborg-politikere fra alle partier.
Faglig kamp
Det er tredje gang, at faglig fredagsbar bliver afholdt, og det er lykkedes at få hele arbejderbevægelsens bredde med. Der kommer folk fra alle partier fra venstrefløjen, fra Kommunistisk Parti til Socialdemokraterne. Også alle forbund er repræsenteret, fra FOA til DJØF og Artist Forbundet.Ved fredagsbaren er der ingen dagsorden, og der er ikke forberedt nogle oplæg. Arrangementet handler om at møde andre fagligt aktive i et uformelt miljø og få en øl og en snak.
Indtil videre kommer der cirka 100 deltagere til fredagsbaren.
