De elektriske ovne på Birns Jernstøberi i Holstebro gløder døgnet rundt. Se, hvordan 3F’ere forvandler forvredet metalskrot til avancerede støbejernsprodukter, der blandt andet ender hos Mercedes og Danfoss.
Asger Havstein Eriksen
Journalist
100%
Annonce
De elektriske ovne på Birns Jernstøberi gløder døgnet rundt. Støberiet forvandler årligt 40.000 tons forvredet jernskrot til avancerede støbejernsemner. De ender blandt andet hos Volvo, Mercedes og Danfoss.
Kim Hansen arbejder i støberiets hjerte: smelteriet, hvor de rød- og hvidglødende ovne hvæsende æder ton efter ton gammelt jern. Arbejdet er ikke for tøsedrenge.
– Man skal have meget respekt og være lige på kanten af at være bange. Ellers kan man ikke arbejde her, siger han.
Han overvåger smeltningen nøje på computerskærm og styrer tilsætning af forskellige metaller.
– Tolerancerne måles i hundrededele, for kvaliteten skal være i orden, siger Kim Hansen.
Der er mange computerskærme rundt om på støberiet, hvor det meste af den højteknologiske produktion styres og overvåges.
Men først skal jernet ned i formene. Det klarer Boye Lindhart Johansen. Han tapper rødglødende jern fra ovnene over i den såkaldte “ske” – en gigantisk spand, der med en fjernbetjening styres rundt i hallen på skinner i loftet. Når han tipper skeen og hælder jernet ned i formene, er lysskæret så kraftigt, at han må bære mørke solbriller for ikke at ødelægge øjnene.
– Vi måler og kvalitetsstyrer også rigtig meget, fortæller han, mens en kraftig udsugning fjerner røgen og efterlader lugten af varmt jern.
Meget er automatiseret
Formene laves af en blanding af blandt andet strandsand og bentonit. Et ekstremt højt hydraulisk tryk presser to skaller fyldt med sand sammen om modellen, der omhyggeligt er blevet udformet i modelværkstedet.
Modellen efterlader et hulrum, der fyldes fra toppen med det 1.300-1.400 grader varme, flydende jern.
Formene køles bagefter på et langt transportbånd, der ender i renseriet, hvor emner skilles ad med olietrykdrevne kiler.
Det meste af produktionen er automatiseret – med blandt andet robotter, der sliber. Men i renseriet foregår en del af arbejdet også med håndkraft.
Svend Erik Petersen er godt i gang med støbejernsemnerne.
– For mig er det kammeratskabet, der trækker, siger han.
Fokus på sikkerheden
Det gør en god løn og et supergodt sammenhold også, pointerer fællestillidsrepræsentant Jette Sulkjær, der samtidig slår fast, at der er stort fokus på sikkerheden.
– Vi har reduceret antallet af arbejdsulykker og arbejdsskader meget gennem årene. Vi vil gerne ned på nul ulykker, siger hun.
Før det færdige støbejernsprodukt ender på færdigvarelageret, bliver det sandblæst med små stålkugler – nogle produkter males i den automatiske malehal.
En stor del af emnerne runder Birns maskinværksted, hvor der fræses, bores og efterbehandles på computerstyrede CNC-maskiner. Gitte Damgaard Andersen styrer en af de store maskiner.
– Jeg blev sidemandsoplært for syv år siden, og det tager noget tid, før man får det lært. Men arbejdet passer mig rigtig godt, siger hun.
På lageret står hundredvis af store trækasser med stålforstærkninger fyldt til randen med støbejern. Plejlstænger, skiver, dele til trucks og koblinger – alle mulige produkter. De er klar til at blive læsset på lastbiler for at blive sendt ud af fabrikken – det meste eksporteres.
