Det ved Brian Møller Jensen alt om. Til daglig er han tillidsrepræsentant hos DuPont i Grinsted og kender alt til det at løbe stærkt for sine kollegaer ved effektiviseringsrunder og så videre.
– Vi repræsenterer jo kollegaer i sådanne situationer, men selvom vi skal holde hovedet koldt, så er det en psykisk hård proces, for vi mister jo kollegaer, forklarer han.
Snak løs
Når man er tillidsvalgt og oplever barske episoder som fyringsrunder eller arbejdsulykker, så er det vigtigt, at man får snakket med andre i samme båd.– De tillidsvalgte skal støtte hinanden. For eksempel via den faglige klub eller via arbejdsmiljørepræsentanterne, forklarer Ellen K. Lykkegård, der er gruppeformand for Den Offentlige Gruppe i 3F.
– For der er ingen tvivl om, at der kan være udfordringer ved at have et tillidshverv på jobbet, som kan gå hen og påvirke en, når man har fri.
Lav retningslinjer
Engang imellem sker der ting på jobbet, som kræver, at den tillidsvalgte går ind i sagen. Og så kommer han eller hun ofte tæt på sine kollegaer.For at bevare et godt arbejdsmiljø er det derfor vigtigt, at man kan snakke godt sammen i medarbejdergruppen.
– Fastlæg i fællesskab nogle retningslinjer på arbejdspladsen, som er kendt og respekteret af alle, så man er klar over, hvordan den tillidsvalgtes rolle er i krisesituationer, siger arbejdsmiljøpolitisk konsulent i 3F Palle Larsen.
– Respekter også, at selvom man er valgt til at repræsentere sine kolleger i mange forskellige sammenhænge, og selvom der skal være plads til at komme af med sine frustrationer, så er de tillidsvalgte altså mennesker som du og jeg.
