Vald. Birn A/S Jernstøberi og Maskinfabrik i Holstebro beskæftiger cirka 450. Deraf 350 timelønnede – langt de fleste er 3F’ere. 17 procent er kvinder. Støberiet er fondsejet, og de første 10 måneder af 2011 bød på et overskud på 54 millioner kroner. Moderselskabet blev grundlagt i 1896. Det består i dag af en række selskaber i ind- og udland.
Der er hård konkurrence på verdensplan, og jernstøberierne i Danmark er også mærket af krisen, men Birn er kommet igennem. Administrerende direktør Jens Axel Birn pointerer, at der er kommet en helt ny dynamik på Birn efter krisen.
– Birn er meget medarbejderbåret. De er utrolig fleksible, og det har stor betydning for produktionen. Vi har en rigtig god dialog mellem ledelse og medarbejdere. Nu hedder det “vi” og ikke “dem og os”. Vi er også førende indenfor branchen, når det gælder produktionsudstyr, forklarer han.
Kim Hansen arbejder i støberiets hjerte: smelteriet, hvor de rød- og hvidglødende ovne hvæsende æder ton efter ton gammelt jern. Arbejdet er ikke for tøsedrenge.
– Man skal have meget respekt og være lige på kanten af at være bange. Ellers kan man ikke arbejde her, siger han.
Han overvåger smeltningen nøje på computerskærm og styrer tilsætning af forskellige metaller.
– Tolerancerne måles i hundrededele, for kvaliteten skal være i orden, siger Kim Hansen.
Der er mange computerskærme rundt om på støberiet, hvor det meste af den højteknologiske produktion styres og overvåges.
Men først skal jernet ned i formene. Det klarer Boye Lindhart Johansen. Han tapper rødglødende jern fra ovnene over i den såkaldte “ske” – en gigantisk spand, der med en fjernbetjening styres rundt i hallen på skinner i loftet. Når han tipper skeen og hælder jernet ned i formene, er lysskæret så kraftigt, at han må bære mørke solbriller for ikke at ødelægge øjnene.
– Vi måler og kvalitetsstyrer også rigtig meget, fortæller han, mens en kraftig udsugning fjerner røgen og efterlader lugten af varmt jern.
Meget er automatiseret
Modellen efterlader et hulrum, der fyldes fra toppen med det 1.300-1.400 grader varme, flydende jern.
Formene køles bagefter på et langt transportbånd, der ender i renseriet, hvor emner skilles ad med olietrykdrevne kiler.
Det meste af produktionen er automatiseret – med blandt andet robotter, der sliber. Men i renseriet foregår en del af arbejdet også med håndkraft.
Svend Erik Petersen er godt i gang med støbejernsemnerne.
– For mig er det kammeratskabet, der trækker, siger han.
Fokus på sikkerheden
– Vi har reduceret antallet af arbejdsulykker og arbejdsskader meget gennem årene. Vi vil gerne ned på nul ulykker, siger hun.
Før det færdige støbejernsprodukt ender på færdigvarelageret, bliver det sandblæst med små stålkugler – nogle produkter males i den automatiske malehal.
En stor del af emnerne runder Birns maskinværksted, hvor der fræses, bores og efterbehandles på computerstyrede CNC-maskiner.
Gitte Damgaard Andersen styrer en af de store maskiner.
– Jeg blev sidemandsoplært for syv år siden, og det tager noget tid, før man får det lært. Men arbejdet passer mig rigtig godt, siger hun.
På lageret står hundredvis af store trækasser med stålforstærkninger fyldt til randen med støbejern. Plejlstænger, skiver, dele til trucks og koblinger – alle mulige produkter. De er klar til at blive læsset på lastbiler for at blive sendt ud af fabrikken – det meste eksporteres.
om arbejdspladsen?
Hvad er det, der gør Birn speciel som arbejdsplads?
Kontrolafdelingen.
Gode kolleger alfa og omega
– Det vigtigste er gode kolleger. Jeg er glad hver dag, når jeg går på arbejde – det er lige før jeg fløjter. Man skal helst have det godt – man bruger jo mange timer på jobbet.
Kontrolafdelingen.
Frihed med ansvar
– Vi har en kanonafdeling med frihed under ansvar. Det kan jeg hamrende godt lide. Vi ser også en del til hinanden efter arbejde, hvor vi især dyrker sport – cheferne er med. Det er direktør Jens Axel Birn også – til spinning.
Kontrolafdelingen.
Godt klima
Jeg bestemmer meget af arbejdsdagen selv. Det kan jeg godt lide. Det giver større arbejdsglæde, selvom arbejdet godt kan være monotont. Gode kolleger giver godt arbejdsklima, og nu har jeg da været her i 32 år.
Der er16 kilometer mellem Skave og Holstebro i Vestjylland.
