For eksempel når Dirch Passer på scenen giver den som direktøren, der til Kjeld Petersen henånder: “Så er øjeblikket kommet. Det øjeblik, jeg har ventet på hele aftenen. Endelig er vi to alene. Jeg har sukket efter at lægge mine arme om Deres hals”.
For derefter tørt, mens publikum ler usikkert, at konstatere: “Jeg vil slå Dem ihjel”. Hvortil en lettet Kjeld Petersen bemærker: “Åh, Gud være lovet. Jeg troede, det var noget helt andet”.
– For de to handlede det om at få folk til at le. De var aldrig ondskabsfulde, som humor også godt kan være. De hænger ingen ud, og måske kan man i deres kærlige humor og drillerierne se sig selv i et spejl og genkende den kærlige tone, man kan have mellem venner. De vil ikke hverken flytte stemmer eller blande sig i politik, men bare more, siger Jesper Gaarskjær.
Sloges med alkoholmisbrug
Til gengæld går sladderen om de to komikeres drukture og forbrug af alkohol og kvinder lystigt. For som Jesper Gaarskjær konstaterer, bygger tiden ikke bare helte op, men gør også myterne større. Og en af de mest sejlivede om Kjeld og Dirch er, at hver især sloges med et alkoholmisbrug.– De drak, ja, men de kunne også lægge alkoholen på hylden og være meget disciplinerede. Deres soldeture kunne vare dage, men de ville også præstere det ypperste, og så gik de på vandvognen, siger Jesper Gaarskjær.
At I gider
I sin bog fortæller han dog også historien om Kjeld Petersen, der en dag ikke dukker op til en forestilling. Teaterdirektøren må selv gå på scenen og spille Kjeld Petersens rolle. I pausen dukker han op – plørefuld. Her står han i baren og råber til publikum: “At I gider se det lort, når jeg ikke er med”.– Kjeld Petersen havde det svært med gentagelserne. Så stak han af. Men efterhånden grinede folk jo, bare de to viste sig på scenen. Han forsøgte at være tro mod sig selv, men endte i en mere og mere desperat ubalance med sig selv, siger Jesper Gaarskjær.
– De levede et hårdt liv, Kjeld Petersen med melankolien, og Dirch Passer med angsten for at skuffe sit publikum. Alligevel ramte de folkesjælen. Når jeg hører dem i radioen i dag, så mange år efter deres storhedstid, tænker jeg selv: “Hold kæft, dem gad jeg godt have oplevet live!”
Læs hele interviewet med Jesper Gaarskjær i Fagbladet nummer 6.