De to svar havde flest spået rigtigt om, når det gælder Fagbladet 3F’s Nytårsquiz for 2014. Her deltog 1.118 spåmænd, orakler og sandsigersker. De havde især svært ved at forudse faldet i 3F’ernes ledighed. Også AaB’s førsteplads i superligaen og prisfaldet på benzin skabte grums i spåkuglerne sidste år.
Ingen opnåede 13, 12 eller 11 rigtige svar om fremtiden. Tre havde 10 rigtige. Blandt de tre har en lodtrækning afgjort, at sejren går til Jylland. Nærmere bestemt til Løsning, hvor Käthe Christensen har vundet nytårsquizzens præmie: En iPad.
13 svar om 2014
Her er de 13 rigtige svar på de spørgsmål, der kunne spås om i december sidste år.- Helle Thorning-Schmidt (S) er fortsat statsminister i Danmark.
- Danmark fik ingen medaljer ved vinter-OL 2014 i Sotchi.
- Tyskland sikrede, at sejren ved VM i Fodbold gik til et europæisk land.
- Antallet af ledige (bruttoledige) 3F’ere faldt til 17.201.
- SF er større end Konservative og Liberal Alliance i Gallups decembermåling.
- Det Faglige Hus nåede op over 85.000 medlemmer i sin a-kasse (87.000 jf. seneste tal).
- Pia Kjærsgaard (DF) fik langt flere nye følgere på Facebook end Annette Vilhelmsen (SF) og Margrethe Vestager (R).
- Prisen på en liter Shell Fuelsave Blyfri 95 benzin faldt langt ned under 12,00 kroner (11,10 kroner).
- Kursen på Vestas aktier er steget til over 200 (224 pr. 15. december klokken 12.00).
- “DF+Folkebevægelsen mod EU” fik flere stemmer ved EU-valget end “S+SF” og “V+K”.
- Nationalbankens udlånsrente satte atter bundrekord med 0,2 procent.
- AaB blev dansk mester i fodbold (blev nummer ét i Superligaen).
- Danmark endte i top 10, men kom ikke i top 5, ved Internationalt Melodi Grandprix (delt 9. plads med Spanien).
